Selskabet Interkulturel Psykologi

Velkommen til Selskabet interkulturel Psykologis side. Her på siden kan du se styrelsen, referater fra møder og aktuelle arrangementer og kurser arrangeret af selskabet.

SIP's formål

Selskabet har til formål i samarbejde med Dansk Psykolog Forening:

a) At fremme viden om og færdigheder i anvendelsen af interkulturel psykologi.
b) At opsamle og udvikle viden og erfaring på det psykologfaglige område til faglig profilering og medlemmernes kvalificering i interkulturel kompetence.
c) At medvirke til at initiere forskning og metodeudvikling af kultursensitive psykologiske interventionsformer. Dette eventuelt i samarbejde med danske videregående uddannelsesinstitutioner, forskere eller faglige institutioner.
d) At bidrage til udvikling af specialistuddannelser, kurser eller anden videreuddannelse.
e) At være støtte for medlemmernes faglige udvikling.
f) At fremme samarbejdet mellem psykologer i selskabet og medlemmer af andre selskaber.
g) At bidrage til at repræsentere faglig viden og synspunkter i offentligheden i samarbejde med Dansk Psykolog Forening.

SIP bygger på en utraditionel europæisk tilgang til migrationsstrømme, der betragter interpersonelle udvekslinger og vidensdeling mellem mennesker fra forskellige sproglige og kulturelle baggrunde, som en berigelse og grundlaget for kulturel udvikling, lærdom og selverkendelse.

Medlemmer af SIP er velkomne til at deltage i styrelsesmøder.

WELCOME

Are you an international psychologist living and working in Denmark? Are you a psychologist who recently has moved to Denmark? Welcome to the site of the ‘Intercultural Psychology Group’. We are focusing on professional development and networking in the field of intercultural psychology. You are welcome to contact Flavia Cardas with your eventual questions regarding working as a psychologist in Denmark.
We are looking forward to hearing from you.

Our new project ‘Mentoring’

Mentorordning
Mentorordningen er for dig, som har faglige spørgsmål omkring at være psykolog i Danmark, når man har en udenlandsk uddannelse. Er du interesseret, så kontakt os på mail: sip@dp-decentral.dk.

Mentoring
Mentoring is for you, who have some concrete questions about starting your career as a psychologist in Denmark. Let us know at sip@dp-decentral.dk if you are interested.

Arrangementer i SIP

  • Tid og sted: onsdag d. 6-9, 2023 kl.17.00- 20.00 i DP, Stockholmsgade 27, 2100 Ø

    Det er lykkedes at få den kendte psykolog Niels Peter Rygaard til at komme og dele 40 års professionelle erfaringer fra arbejdet med udsatte børn og unge rundt omkring i verden ud fra et tilknytningsperspektiv. I oplægget inddrages eksempler fra Danmark, Grønland og Chile. Temaer vil være:

    • Hvordan udvider man sit professionelle arbejdsfelt fra Danmark til verden?
    • Hvordan tilpasser man forskning til meget forskellige kulturer – hvad er kravene til at arbejde interkulturelt?
    • Erfaringer fra træning af lokale aktører/personale
    • Hvordan kan du bruge de mange sprogversioner af “Fairstart”s træningsprogrammer?
    • Tværfaglige partnerskaber, og hvordan de kan tidoble din rækkevidde.
    • Hvordan kan det pressede psykologarbejde i Danmark reorganiseres, set ud fra internationale erfaringer.

    Vi regner med at få en god og nuanceret debat og håber at se såvel medlemmer af SIP som andre interesserede. Studerende er meget velkomne.

    Pris: 250 kr. for ikke-medlemmer af SIP.  Gratis for medlemmer. Der vil blive serveret et lettere aftensmåltid. Tilmeldingsip@dp-decentral.dk

    Betaling til Lån & Spar Bank, konto nr.0400-4012392031

    Mærke 6.09.23. Husk også eget navn og eller medlemsnummer

  • Psykologer forventes at kunne arbejde med tolk men man står i mange komplicerede sammenhænge og dilemmaer, når man har brug for at inddrage en tredjeperson i den psykologiske proces.  Hvilke love og retningslinjer er psykolog og tolk underlagt?  Hvad er de generelle guidelines for tolkeassisterede samtaler? Hvordan bevarer psykologen ansvaret for og styringen af processen med en tolk som formidler?  Hvordan skal man forstå de relationer, der folder sig ud mellem klient/psykolog, klient/tolk samt psykolog/tolk i en tolkeassisteret psykologsamtale? Hvilke særlige former kan fx alliancer og identifikation tage i denne proces?  Disse og mange andre forhold må man kunne navigere i.

    Målgruppe:  Kurset er målrettet psykologer, der i deres arbejde kan have brug for at anvende tolk.

    Formål: At styrke kompetencen til at arbejde med tolk i det psykologiske arbejde – i udredning, rådgivning og behandling.

    Form: Oplæg, diskussioner og aktiv afprøvning. Kursusbevis udleveres.

    Undervisere: Tytte Hetmar, cand.psych. og lingvist.  Nike Brandt Poulsen, cand.psych. og specialist i psykoterapi og supervision.  Underviserne har erfaringer fra arbejde med såvel indvandrere som flygtninge i bl.a. PPR, Røde Kors, Oasis, Dansk Flygtningehjælp samt fra selvstændig kursus- konsulent- og supervisionsvirksomhed.

    Tid og sted: Mandag d.18.09.2023, kl. 10-17 i DP, Stockholmsgade 27.Kbhn.Ø 27.2100, Kbhn.Ø

    Pris: 1100 kr. for medlemmer af SIP.  1300 kr. for ikke-medlemmer. (SIP kontingent er 200 kr. årligt for kandidatmedlemmer.)

    Tilmelding: På mail til sip@dp-decentral.dk.  Medlemmer af Selskab for interkulturel Psykologi har fortrinsret.

    Tilmeldingsfrist: torsdag d.1.09.2023

    Specialistuddannelse: Kurset er godkendt med 6 timer på det tværgående modul som en del af specialistuddannelserne.

  • Selskab for Interkulturel Psykologi (SIP) indkalder hermed til ordinær generalforsamling

    Torsdag den 30.11.2023 – kl. 17.30 – 21.00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.

    Generalforsamlingen vil blive afholdt sammen med et fagligt arrangement:

    Inussuk –

    Et program til udredning og motivation til behandling af afsonere i Anstalten for Domfældte i Nuuk i Grønland, der er dømt for seksualkriminalitet.

    ved cand.psych. Michael Schiøth

    Dagsorden ifølge vedtægterne. Stemmeret ved generalforsamlingen har medlemmer af selskabet.

    Forslag fra medlemmer til behandling på generalforsamling skal være indsendt skriftligt senest mandag den 27.09.2023 til sip@dp-decentral.dk.

    Endelig dagsorden vil blive offentliggjort på SIPs hjemmeside og udsendt til medlemmerne 3 uger inden arrangementet.

    Du tilmelder dig til GF via SIP’s email på sip@dp-decentral.dk.

    Både nye og kendte ansigter er velkomne.

    Har du lyst til at deltage i styrelsesarbejdet og sætte dit aftryk på udviklingen af den interkulturelle psykologi i DP, så meddel dit kandidatur på ovenstående mail så snart som muligt.

  • Arrangementet omfatter to oplæg ved Lydia Akora og Trine Normann Vangsbo, som begge er privatpraktiserende psykologer, der beskæftiger sig med forældrekompetenceundersøgelser med minoritetsforældre. De vil præsentere fokuspunkter, som er vigtige, interessante eller problematiske i arbejde med forældrekompetencer ift. målgruppen.

    Herefter vil der blive lagt op til plenumdiskussion hos mødedeltagere.

    Følgende temaer:

    • Kultursensitivitet
    • Etiske dilemmaer
    • Etnisk dansk psykolog vs. psykolog med anden etnisk baggrund
    • Hvornår er man en kompetent forældre
    • Samarbejdet med opdragsgiver herunder socialrådgiver

    Praktiske informationer

    Tid og sted:

    Torsdag den 26.10.2023, kl. 18.00 – 20.30 i DP, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

    Pris:

    Gratis for medlemmer af SIP, ikke-medlemmer af SIP skal betale 200 kr, studerende skal betale 100 kr

    Tilmelding:

    På mail til sip@dp-decentral.dk. Medlemmer af Selskab for interkulturel Psykologi har fortrinsret.

    Tilmeldingsfrist:

    Tirsdag den 17.10.2023

Medlemmer i styrelsen

Formand
Caroline van Bronswijk

Næstformand
Dorthe Chemnitz

Kasserer
Paula Cavada

Styrelsesmedlemmer
Inger Birk
Birgit Erichsen
Faisal Saleem
Flavia Dorelia Cardas

Styrelsen kan kontaktes på sip@dp-decentral.dk

Indmeldelse i et selskab/netværk

Du indmelder dig igennem Mit DP unden fanen “Min Profil”. Her er et afsnit, der hedder “Indmeldelse i selskaber og netværk”, hvor du sætter flueben ud for det selskab/netværk, du gerne vil være medlem af.

Du kan optages i SIP, hvis du interesserer dig for det interkulturelle psykologiske arbejdsfelt, dvs. for forholdet mellem minoriteter og majoritet, og mellem forskellige kulturelle udtryksformer, i Danmark eller andre lande.