Alle medarbejdere er omfattet af registreringskravet. Som ansat lønmodtager skal du derfor registrere din tid. Det skal du, fordi din arbejdsgiver skal kunne dokumentere, at de overholder reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid.
Selvstændige og administrerende direktører skal ikke registrere arbejdstid.
Såkaldte ”selvtilrettelæggere” er også undtaget fra at tidsregistrere. Det er som udgangspunkt ikke nok, at du selv kan tilrettelægge dine arbejdsopgaver, hvis du stadig skal deltage i faste medarbejdermøder eller lign. I din ansættelseskontrakt skal der stå, at du er selvtilrettelægger.
Det vil altid være en individuel vurdering, om du er selvtilrettelægger. Kontakt os i DP, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig og vær opmærksom på, at hvis du er undtaget fra registreringskravet, skal det fremgå af din kontrakt.
Det er din arbejdsgiver, der skal stille et system til rådighed, så du kan registrere din arbejdstid. Systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt for dig. Der er metodefrihed for din arbejdsgiver til registreringen. Du skal dog løbene kunne se og følge med i dine egne registreringer.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet er det tilstrækkeligt at stille et system til rådighed, hvor medarbejderens sædvanlige arbejdstid er forudfyldt, så kun afvigelser fra den normale arbejdstid registreres. Beskæftigelsesministeriet har også bekræftet, at der ikke er krav om, at det registreres, hvornår på dagen medarbejderens arbejde er udført.
Her kan Dansk Psykolog Forening dog på sigt se en udfordring med at dokumentere, at fx 11-timers reglen er overholdt. Anbefalingen vil derfor altid være at registrere tidstro og faktisk.
Du kan have en meget klar og defineret afgrænsning af, hvad der er arbejde, hvor arbejdstid er det tidsrum, hvor du er på arbejde og løser dine opgaver. Det gælder også, hvis du har mulighed for hjemmearbejde. Herudover er betalte pauser, overarbejde, når du besvarer mails om aftenen, eller når du står til rådighed for din arbejdsgiver som udgangspunkt også arbejdstid.
Men der kan også være grænsetilfælde, hvor det kræver en nærmere afklaring, om det du laver kan anses for arbejde. Er det fx arbejde, når du læser en faglig bog på vej hjem fra arbejdet eller i haven? Er det arbejde, hvis du skriver på en artikel i weekenden?
Det vil afhænge af en konkret vurdering, men er arbejdet efterlyst af din arbejdsgiver vil formodningen være, at det vil være arbejdstid.
Hvis du ikke allerede har regler for det, kan I drøfte på arbejdspladsen, hvad der gælder hos dig. Det kan både gøres via din TR med din arbejdsgiver eller i samarbejdsudvalget eller i medarbejdergruppen med din leder. Hvis du er i tvivl eller uenig med din arbejdsgiver om, hvad der er arbejdstid, så tag kontakt os i DP.
Arbejdstidsbegrebet er defineret af EU-retlig praksis og forstås generelt som den tid, hvor medarbejderen er på arbejde og til rådighed for arbejdsgiveren. Det gælder også arbejde udført andre steder end den sædvanlige arbejdsplads, herunder hjemmefra.
Arbejdsgiver er forpligtet til at gemme de registrerede oplysninger i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, det vil sige 5 år efter udløbet af en 4-måneders periode.
Umiddelbart er der ikke en direkte konsekvens, hvis arbejdsgiver ikke kan sikre en registrering af arbejdstiden, men en medarbejder kan tilkendes en godtgørelse, hvis de gældende regler fx for hviletid (11-timers reglen) og maksimal ugentlig arbejdstid (48-timers reglen) er overtrådt.