Læs interviewet med Elisabeth Fryd og Clara Rindom.
Vi vidste, hvad vi ville skrive speciale om, da vi på et seminar om hjernens plasticitet blev bekendt med, hvor svært det kan være at trappe ud af antidepressiv medicin. Mere end halvdelen af dem, der forsøger at trappe ud, oplever symptomforværring (Davies og Read, 2019). Det kan fx være i form af svimmelhed, kvalme, uro i kroppen, irritabilitet, forværret humør, angst, panik, koncentrationsbesvær og insomni (Fava et al., 2015; Horowitz & Taylor, 2022). Disse symptomer kan i sagens natur være udfordrende at stå med under en udtrapning, ligesom de kan være svære at skelne fra symptomer på tilbagefald af den depression, der oprindeligt blev ordineret antidepressiva imod.
I vores speciale valgte vi derfor at undersøge, hvordan danske privatpraktiserende psykologer oplever at arbejde med voksne klienter, som ønsker at komme ud af antidepressiv medicin. Vi lavede semistrukturerede livsverdensinterviews med syv psykologer med varierende erfaring inden for området og en tematisk analyse af vores interviews.
Vi fandt, at psykologerne oplevede en faglig uenighed om, hvorvidt klienters symptomforværring ved udtrapning skyldes tilbagefald eller det, som nogen kalder seponeringssymptomer, og andre vil kalde abstinenssymptomer. Alle syv psykologer i vores undersøgelse brugte betegnelsen abstinenssymptomer og var frustrerede over, at deres klienter ofte har fået misvisende information ud fra de nuværende retningslinjer fra bl.a. Sundhedsstyrelsen. Psykologerne mener ikke, at retningslinjerne er tilstrækkeligt opdaterede, da de foreslår en hurtig udtrapning på blot et par uger. Da psykologerne mener, at de nuværende retningslinjer ikke er retvisende, må de selv foretage etiske vurderinger i forhold til deres grad af involvering ved udtrapning.
Psykologerne havde forskellige grader af villighed og forbehold for at involvere sig i den medicinske del af en udtrapning. De var enige om, at den medicinske del er en lægefaglig opgave, men flere af dem følte sig etisk nødsagede til at rådgive klienter, som trappede for hurtigt ud. Psykologerne måtte derfor bl.a. opveje deres manglende lægefaglige baggrund op mod deres værdier om at give deres klienter fyldestgørende information. Psykologerne understregede alle vigtigheden af langsom udtrapning, og nogle rådgav klienter om konkrete udtrapningsmetoder (fx væskemetoden eller taperingstrips), herunder at dosissen gradvist reduceres, og at reduktionerne er særligt små sidst i processen.
Psykologerne var enige om, at de med deres psykologfaglighed kunne hjælpe klienter med de psykologiske udfordringer, som mange oplever i forbindelse med en udtrapning. De fandt det særligt relevant at arbejde med klienters frygt for abstinenssymptomer og tilbagefald samt overbevisninger om depression og medicin. Derudover oplevede psykologerne at kunne bidrage med relevante copingstrategier til håndtering af abstinenssymptomerne. De beskrev, at det er afgørende for mange klienter at modtage støtte under en udtrapningsproces for at lykkes med den, hvilket udover psykologernes professionelle støtte også kan komme fra deres læge eller netværk.
Vores speciale belyser, hvordan nogle danske psykologer oplever det som værende svært og etisk udfordrende at arbejde med klienter, der ønsker udtrapning af antidepressiv medicin. En af implikationerne af vores speciale går på, at de danske retningslinjer opdateres i henhold til NICE-guidelines, hvor der lægges op til en langsommere udtrapning. En anden implikation er, at flere fagfolk uddannes om risikoen for abstinenssymptomer ved udtrapning og får viden om, hvordan disse kan minimeres. Derudover vil det være gavnligt at udvikle en vejledning til psykologer i forhold til deres rolle med denne klientgruppe. Vores speciale tydeliggør også behovet for en operationalisering af abstinenssymptomer i den brede forskningslitteratur, så der bliver differentieret mellem abstinenssymptomer og tilbagefaldssymptomer.
Fava, G. A., Gatti, A., Belaise, C., Guidi, J., & Offidani, E. (2015). Withdrawal Symptoms after Selective Serotonin Reuptake Inhibitor Discontinuation: A Systematic Review. Psychotherapy and Psychosomatics, 84(2), 72–81. https://doi.org/10.1159/000370338
Haddad, P. M., & Anderson, I. M. (2007). Recognising and managing antidepressant discontinuation symptoms. Advances in Psychiatric Treatment, 13(6), 447–457. https://doi.org/10.1192/apt.bp.105.001966
Horowitz, M. A., & Taylor, D. (2022). Distinguishing relapse from antidepressant withdrawal: Clinical practice and antidepressant discontinuation studies. BJPsych Advances, 28(5), 297–311. https://doi.org/10.1192/bja.2021.62
Hvordan fik I idéen til jeres speciale?
Clara Rindom: I forbindelse med en mindre opgave, vi skrev på studiet, fandt vi ud af, at der foreligger meget lidt viden om, hvordan man trapper ud af antidepressiv medicin. Det blev vi begge lidt overraskede over, fordi vi jo samtidig ved, at omfanget af danskere, der får udskrevet antidepressiv medicin, er ret stort, og at mange får at vide, at de blot skal bruge det i en periode og derefter kan udtrappes uden besvær. Vi kunne godt tænke os at bidrage til, at der kom noget mere viden på området. For psykologer er det relevant, idet mange af os gennem vores job vil komme til at møde klienter, der tager antidepressiver. Som nyuddannede psykologer ved vi ikke ret meget om, hvilken virkning medicinen har på klienterne, og hvilken virkning det har at trappe ud af den, idet vi næsten ikke bliver undervist i psykofarmaka på studiet.
Hvad fandt I frem til i jeres speciale?
Elisabeth Fryd: Vi fandt frem til i alt fire temaer. Det ene handlede om, at der eksisterer en faglig uenighed om, hvordan symptomforværring under udtrapning fra antidepressiv medicin skal forstås. De psykologer, der medvirkede i vores interviews, havde alle overordnet den opfattelse, at der kan forekomme abstinenssymptomer under en udtrapning, hvis man trapper for hurtigt ud af medicinen. De var derfor opmærksomme på vigtigheden af at skelne mellem abstinenssymptomer og reelle tilbagefaldssymptomer. Så fandt vi ud af, at det er meget forskelligt fra psykolog til psykolog, hvor meget de går ind i den medicinske del, når klienter skal trappe ud af antidepressiver. Vi kunne også konkludere, at psykologerne havde den opfattelse, at de især kunne hjælpe deres klienter med de psykologiske udfordringer, der opstår ved udtrapning – fx i forhold til frygten for abstinenssymptomer og håndteringen af dem. Endelig kan vi ud fra vores speciale konkludere, at psykologerne føler, at de befinder sig i et etisk dilemma, når klienter ønsker hjælp til udtrapning fra antidepressiv medicin – de efterspørger bl.a., at Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området opdateres, så de ligger op ad de NICE-guidelines, som forefindes i England.
Hvad har overrasket jer mest i forbindelse med jeres specialeskrivning?
Clara Rindom: Det gjorde mig ærgerlig at høre, at flere af de interviewede psykologer stod i nogle etiske dilemmaer i forhold til at støtte klienter i udtrapning af medicin. Når det egentlig er lægens bord, så vil det være meget gavnligt med opdaterede retningslinjer, så færre psykologer føler sig splittet i forhold til deres viden på området.
Elisabeth Fryd: At det er så svært at få hjælp til at trappe ud af antidepressiv medicin, kom meget bag på mig, når vi samtidig ved, at 90 procent af medicinen udskrives i almen praksis.
Tror I, at jeres speciale vil få betydning for jeres virke som psykolog?
Clara Rindom: Det har allerede haft betydning i forhold til det job, jeg har søgt og fået på en psykiatrisk afdeling i et ambulant tilbud til patienter med personlighedsforstyrrelser. Her er fokusset på medicin ikke voldsomt stort, og den psykologfaglige viden værdsættes i teamet, hvilket er meget motiverende for mig.
Elisabeth Fryd: Jeg ved endnu ikke, hvor jeg kommer til at arbejde fremover. Jeg er ikke modstander af psykofarmaka, og jeg ved fx, at antidepressiv medicin kan være hjælpsomt til meget syge patienter. Dog har jeg i forbindelse med vores speciale fået en skepsis mod, at det ofte bliver brugt som en form for automatisk førstevalg, når man henvender sig til sin egen læge.
