VIRTUELT – Affektive lidelser i ICD-11

Det tværgående modul

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 401472
  • Virtuelt 
  • 27.1.2025 - 27.1.2025
  • 16.12.2024
  • 24
  • 1737 kr.
  • Tilmeld

Underviser
Christian Møller Pedersen, specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi, specialpsykolog i psykiatri.    

Formål
ICD-11 vil indebære en ny tilgang til forståelse og klassifikation af affektive lidelser (depression og bipolar lidelse).
Kursets formål er at gennemgå det videnskabelige fundament for de kommende ændringer og introducere til anvendelse af de kommende diagnosekriterier i den daglige klinik. Der vil samtidig være en oversigt over både ligheder og forskelle i opfattelsen af affektive lidelser, når man sammenligner ICD-10, ICD-11 og DSM-5. Kurset berører desuden differentialdiagnostik i forhold til de væsentligste tilgrænsende lidelser med symptomoverlap. Hovedvægten på kurset er på kriteriernes praktiske anvendelighed i forhold til diagnostik og behandlingsplanlægning.
Implementeringen af ICD-11 i Danmark er ikke omfattet af kurset, da det endnu er for tidligt at sige noget om, hvordan det kommer til at foregå.

Læringsmål
Du vil få viden om:

  • grundlæggende og forskningsbaseret viden om klassifikation af affektive sygdomsepisoder og affektive lidelser i ICD-11
  • forskelle og ligheder i diagnosticering af affektive lidelser ved sammenligning af ICD-10, ICD-11 og DSM-5

Du vil få færdigheder i:

  • på introducerende niveau at kunne anvende de nye diagnosekriterier til at afgrænse affektive episoder og affektive lidelser i ICD-11
  • på introducerende niveau at kunne skelne affektive lidelser fra tilgrænsende lidelser i henhold til ICD-11 samt oversætte affektive diagnoser i ICD-10 til ICD-11 og vice versa (fagligt navigere i overgangen mellem de 2 diagnosesystemer)

Du vil få kompetencer i:

  • at kunne forholde sig reflekteret til muligheder og udfordringer ved de nye kriterier og anvende diagnostikken i forhold til overvejelser om relevant behandlingsplanlægning.

Temaer

  • Generelle diagnostiske krav til affektive lidelser
  • Skelnen mellem affektive episoder, affektive lidelser og specificering af sværhedsgrad og andre træk som f.eks. melankoli og angst
  • Kort om differentialdiagnostik og comorbiditet
  • Forskelle og ligheder i opfattelsen af affektive lidelser ved sammenligning af ICD-10, ICD-11 og DSM-5
  • Kliniske anvendelsesmuligheder ved de nye kriterier herunder betydning for behandlingsplanlægning.

Undervisningsform
Undervisningen vil veksle mellem oplæg, mindre øvelser, inddragelse af casemateriale samt refleksion og diskussion i plenum. Kursisterne får mulighed for selv at afprøve ICD-11 modellen i forhold til affektive lidelser.

Målgruppe
Kurset henvender sig til psykologer, der arbejder såvel i den offentlige sektor som i privat praksis, og som har interesse for og gerne erfaring med udredning og behandling af affektive lidelser.

Godkendt til
Kurset er godkendt med 6 timer på tværgående modul for alle specialistuddannelser.
Kurset er omfattet af Systematisk Efteruddannelse for psykologer med ydernummer. Læs mere her.

Underviser
Christian Møller Pedersen, specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi, specialpsykolog i psykiatri. Christian har mange års erfaring psykiatrisk med udredning og behandling og har undervist og publiceret inden for områderne differentialdiagnostik, assessment og undersøgelsesmetodik.

 Et billede, der indeholder mand, væg, person, indendørs

Automatisk genereret beskrivelse  


Praktiske informationer

Sted

Kurset afholdes virtuelt via zoom. Link til zoom vil blive tilsendt 2-3 dage før kursusstart.

Tid og varighed

27. januar 2025.
Kl. 9.00-16.00.

Deltagelse

På virtuelle kurser er det et krav, at du har aktiveret kameraet i Zoom, så de andre kan se dig.
Det er ligeledes et krav, at du deltager på en professionel måde, der gør det muligt at interagere fokuseret og med fortrolighed. Det indebærer bl.a., at du befinder dig i et uforstyrret lokale, hvor andre ikke kan høre eller se, hvad underviser, de andre kursister og du selv siger eller deler på skærmen.