Organisationspsykologi for Ledere og Konsulenter – specialistuddannelse på multiteoretisk grundlag

Arbejds- og organisationspsykologimodulet

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 402487
  •  
  • 28.5.2025 - 26.11.2026
  • 16.4.2025
  • 8
  • 83970 kr.
  • Tilmeld

Organisationspsykologi for Ledere og Konsulenter (OLK)


Formål

Uddannelsen er designet til at styrke ledere og konsulenters kompetencer inden for det arbejds- og organisationspsykologiske felt. Dette med fokus på forskningsbaserede metoder til analyse, konsultation, intervention samt personligt udviklingsarbejde og supervision.

Uddannelsen er baseret på et fagpsykologisk videnskabeligt fundament. I det arbejds- og organisationspsykologiske felt indgår særligt teorier fra socialpsykologien, personlighedspsykologien, herunder differentialpsykologi og den pædagogiske psykologi i form af læringspsykologi. Uddannelsens erkendelsesteoretiske afsæt er overvejende kognitionspsykologisk. Det etiske afsæt er eksistenspsykologisk.

Uddannelsen består af 9 moduler samt en afsluttende skriftlig opgave, svarende til i alt 122 timer. Alle moduler er á 2 dages varighed. Uddannelsen er godkendt som grundstammeforløb i specialistuddannelsen i arbejds- og organisationspsykologi og består af følgende tre elementer:

Teori, 42 timer
Som deltager vil du løbende modtage undervisning i arbejds- og organisationspsykologisk teori, forskning og praksis.

Supervision, 40 timer
Som deltager vil du løbende modtage gruppesupervision i forhold til din konsultative eller ledelsesmæssige opgaveløsning.

Personlig udvikling, 40 timer
Som deltager vil du løbende i faciliterede udviklingsgrupper arbejde med din personlige udvikling i konsulentrollen/dit lederskab.

Læringsmål

Samlet set er uddannelsens ambition, at deltagerne:

  • Tilegner sig teorier og metoder inden for arbejds- og organisationspsykologi med særlig vægt på klassisk socialpsykologi, psykodynamisk systemteori, personligheds/differentialpsykologi, arbejdsmiljøteorier og systemiske læringsteorier.
  • Udvider og udvikler sine kompetencer inden for konsultation og intervention over for individer og organisationer
  • Kvalitetssikrer og forbedrer sin opgaveløsning ifm. faktiske casestudier fra egen praksis
  • Skærper sin formidling med fokus på samspillet mellem teori og praksis
  • Nuancerer og konsoliderer sine personlige ståsteder, teoretisk, metodisk og etisk i forhold til konsultation og intervention
  • Opnår personlig udvikling i konsulent- eller lederrollen

Efter endt uddannelse vil deltagerne have specialiseret sig i at:

  • Anvende psykologisk teori til at forstå og løse praktiske problemstillinger i rollen som konsulent eller leder, fx ifm. ledelses- og organisationsudvikling, konflikthåndtering, rekruttering og arbejdsmiljøopgaver. 
  • Planlægge og gennemføre effektive arbejds- og organisationspsykologiske processer, konsultation og interventioner.
  • Håndtere etiske problemstillinger i samspillet mellem psykologisk konsulent, opdragsgiver og de berørte individer.

Temaer i kurset

Multidisciplinære menneskesyn inden for arbejds- og organisationspsykologi
Læringsteori og proceskonsultation
Trivsel og Stress
Teams og gruppedynamik
Ledelse og ledelsesudvikling
Organisation og hierarki
Etik og konflikthåndtering
Udvikling og udvælgelse via Erhvervstest

Modulbeskrivelser følger.

Målgruppe

Psykologer der arbejder inden for det arbejds- og organisationspsykologiske felt.

Undervisningsform

Uddannelsen består af teoriundervisning, personligt udviklingsarbejde og supervision. Der tages udgangspunkt i deltagernes egne cases og uddannelsen afsluttes med en skriftelig opgave.

Forberedelse

Litteraturliste samt den litteratur du ikke selv skal anskaffe vil være tilgængeligt i mitdp 3 uger før kursusstart.

Godkendt til

A&O-grundstamme forløb på 122 timer heraf den teoretiske del på 42 timer.

Undervisere

Troels Gottlieb er selvstændig erhvervspsykolog samt ekstern lektor på CBS og med et arbejdsliv bag sig i Right Management, Psykiatrifondens Erhvervsrådgivning, Region Hovedstaden og senest som seniorrådgiver i Center for Ledelse. Troels har ledererfaring både som håndboldtræner, leder, bestyrelsesformand og som censorformand. Troels er specialistgodkendt i arbejds- og organisationspsykologi, autoriseret psykolog og har en Ph.d. i Personlighed og Ledelseseffektivitet, samt forfatter til en længere række af bøger, kronikker, populærvidenskabelige artikler og videnskabelige publikationer.

Jeppe Klewe er chefkonsulent og ansvarlig for ledelses- og organisationsudvikling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. I de senere år har Jeppe særligt været involveret i arbejde med at strukturere og integrere ledelse i fagligt højt specialiserede organisationer. Jeppe har desuden erfaring som klinisk psykolog og leder og som konsulent i et privat konsulenthus. Jeppe er specialistgodkendt i arbejds- og organisationspsykologi og autoriseret psykolog og forfatter til fagartikler om personlighed og ledelse i en erhvervsmæssig kontekst.

Praktiske informationer

Sted

Modul 1-2: afvikles på Åboulevarden 31, 2. sal, 8000 Aarhus i Dansk Psykolog Forenings lokaler.
Modul 3-9: afvikles på Stockholmsgade 27, 2100 København Dansk Psykolog Forenings lokaler.

Dato

Modul 1: 28.-29. maj 2025 (Aarhus)
Modul 2: 23.-24. juni 2025 (Aarhus)
Modul 3: 25.-26. september 2025 (København)
Modul 4: 25.-26. november 2025 (København)
Modul 5: 24.-25. februar 2026 (København)
Modul 6: 22.-23. april 2026 (København)
Modul 7: 16.-17. juni 2026 (København)
Modul 8: 23.-24. september 2026 (København)
Modul 9: 25.-26. november 2026 (København)

Tid og varighed

Mødetiderne på modul 1 er skemalagt som nedenstående inkl. tid til pauser:
Dag 1: 10:00-18:00 (med efterfølgende valgfri middag)
Dag 2: 09:00-17:00

Mødetiderne på modul 2-9 er skemalagt som nedenstående inkl. tid til pauser:
Dag 1: 10:00-18:00 (med efterfølgende valgfri middag)
Dag 2: 09:00-16:30

Varighed: 122 timer.

Afmeldingsfrist

Efter 16. april 2025 er din tilmelding og betaling af den fulde uddannelsespris på kr. 83.970,- bindende.

Betaling

Der vil være forskellige betalingsmuligheder og du vil i forbindelse med din tilmelding blive bedt om at vælge, hvilken en du ønsker.

1. Betaling af hele uddannelsesprisen kr. 83.970,- to uger før uddannelsesstart.
2. Betaling over to gange: 1. rate kr. 41.985,- to uger før uddannelsesstart og 2. rate kr. 41.985,- den 2. januar 2026.
3. Betaling over tre gange: 1. rate kr. 27.990,- to uger før uddannelsesstart, 2. rate kr. 27.990,- den 2. januar 2026 og 3. rate kr. 27.990,- den 2. juni 2026.
4. Hvis du har alternativt ønske til betaling bedes du sende en mail til lor@dp.dk.