Minimumsafregning

Sidst opdateret 14.06.2024 Af konsulent Tim Pedersen

Fra 1. januar 2024 gælder minimumsafregningen kun for den almene ordning. Minimumsafregningen træder i kraft, når du har haft dit ydernummer i 2 år.

Minimumafregningen reguleres to gange om året, i april og i oktober. Det endelige beløb kendes derfor først i oktober måned. For at opfylde minimumafregningen skal du i 2024 afregne med regionen for ca. 183.000.

Hvis en psykolog ikke har levet op til minimumsafregningen, skal regionen undersøge, hvad der ligger bag den lave afregning.

Hvis det lave afregningsniveau ikke er begrundet i størrelsen af klientgrundlaget, manglende henvisninger fra områdets praktiserende læger eller psykologens personlige forhold så som længerevarende sygdom eller barsel, kan regionen indstille til det regionale samarbejdsudvalg, at psykologen får inddraget sit ydernummer.

En sag om fratagelse af ydernummer behandler det regionale samarbejdsudvalg først og efterfølgende Landssamarbejdsudvalget.