Rettelse: Tidligere fremgik det ikke i fagkronikken, at psykolog Susanne Benderfeldt er tidligere Jehovas Vidne. Denne information er essentiel og tilføjet i hendes byline.
Fagkronikken er udtryk for skribentens egne erfaringer og holdninger.
En del børn og unge i Danmark er født ind i sekteriske og ensrettede miljøer. Andre unge drages til disse miljøer af de stærke fællesskaber og følelsen af at høre til. At leve i lukkede, kristne fællesskaber rummer en række psykologiske dilemmaer og udfordringer, som ofte bliver overset eller negligeret af relevante fagpersoner omkring barnet eller den unge.
I organisationen InsideOut har man specialiseret sig i at hjælpe familier fra disse sekteriske miljøer, herunder Jehovas Vidner, Smiths venner, Scientology, Evangelist, The Last Reformation, men også Indre Mission og Pinsekirken. InsideOut har søgt at imødekomme et på mange måder overset behov, nemlig støtte og vejledning til udbrydere fra sekteriske miljøer, deres pårørende og fagpersoner omkring disse personer.
Mange udbrydere kæmper som voksne med at finde ståsted i en hverdag og en verden, som de i hele barndommen har følt sig adskilt fra. I disse miljøer er det almindeligvis sådan, at man betragter ikke-troende som dårligt selskab, og netværk opbygges næsten udelukkende inden for miljøerne. Et brud vil således næsten uundgåeligt medføre en oplevelse af ensomhed, isolation og hjælpeløshed.
Vi er i Danmark vant til at betragte religion som en privatsag. At forældre opdrager børn med religiøse doktriner, er deres valg. Heraf følger desværre også, at børn i sekteriske miljøer ikke vokser op med frie valg. De har således brug for omsorgsfulde voksne, der har modet til at stille de svære spørgsmål.
InsideOut, der arbejder med denne målgruppe, har fokus på, at mere etablerede kristne fællesskaber lokalt kan antage sekterisk karakter. Ligeledes at mindre religiøse og politisk alternative grupper kan danne en ramme for en kontrollerende adfærd. For nogle børn er skoler og andre kommunale instanser det eneste åbne vindue ud mod samfundet. Derfor har relevante fagpersoner i langt højere grad behov for at blive undervist i tegn på mistrivsel blandt unge i disse miljøer
Med en opvækst i et sekterisk miljø er du opdraget til, at du er anderledes. Dette vil som oftest følge dig som voksen og kan komme til udtryk i et massivt mindreværd. Det kan kræve lang og intensiv terapi at forstå, at man bare er et ganske almindeligt og okay menneske. Skam og skyld udgør ofte en central del af terapien, da skam og skyld kan skabe en tilstand af konstant indre stress.
Vokser man op i et sekterisk miljø, er man vant til at tænke i et ”os” og de ”andre”. Dette betyder bl.a., at man ikke nødvendigvis føler sig som en del af fællesskabet i klassen, fritidstilbud eller i sportsklubben. For dér hører man ikke til. Man hører til i menigheden eller kirken og fællesskabet.
At skulle navigere i fællesskaber, som man reelt ikke oplever sig som en del af, kan for mange børn medføre en oplevelse af at være på massivt overarbejde. Man skal undgå at blive påvirket af en verdslig (ikke-kristen) tankegang. Man er på vagt og bange for at træde ved siden af. Aktiviteter forbundet med højtider (der strider mod menighedens overbevisning, fx jul og fødselsdag i Jehovas vidner), lejrture og fester, betragtes i udgangspunktet som negativ verdslig indflydelse, og det forventes af barnet at afholde sig fra deltagelse heri.
Således bringes barnet altså i en marginaliseret position, hvor det af både ydre og indre drivkræfter ekskluderes fra en række vigtige fællesskaber. Den ydre sociale kontrol i sekteriske miljøer, både skaber og vedligeholder de indre drivkræfter, der både næres og drives af barnets følelse af skyld og skam.
Det er almindeligt at tro (i mere fundamentalistiske kristne miljøer), at dommedag er nært forestående. Denne overbevisning medfører en ret fastforankret forestilling om, at alle uden for det religiøse fællesskab skal udslettes af en gud på dommedag. At skulle bære på en sådan viden, bidrager i høj grad til forestillingen om “os og de andre”.
I nogle kristne miljøer i Danmark praktiseres der desuden dæmonuddrivelser på børn og unge. Det er voldsomt og må nødvendigvis betragtes som et overgreb mod barnet eller den unge, der herved samtidig bekræftes i at rumme noget både farligt og forkert.
Dæmonuddrivelse er langt fra den almindelige danske hverdag, men forekommer i lukkede kristne miljøer. Fx viser TV 2-dokumentaren ”Guds bedste børn” fra 2019 voldsomme eksempler på dette. Da ingen kristne bevægelser ønsker at definere sig som en sekt, er det svært at komme med vurderinger på, hvor mange sekter der præcist er. Og det er også vigtigt at forstå, at grene af mere anerkendte trossamfund også kan have en sekterisk kultur.
I en del kristne miljøer er seksualitet forbeholdt ægteskabet. Homoseksualitet (og andre former for seksualitet) betragtes, ligesom masturbation, som syndigt.
Også dette kan skubbe markant til følelsen af forkerthed. Barnet og den unge oplever helt naturlige kropslige fornemmelser og lyst til noget, som samtidig er helt forkert og syndigt.
Også en forelskelse risikerer at bringe den unge på overarbejde. Den vil for mange medføre massive selvbebrejdelser, samt fremmedgjorthed over for sig selv og sin krop.
Det er ikke ualmindeligt, at religiøse fællesskaber har deres egne interne ”domstole”, hvor man forventes at bekende sine synder. I visse religiøse kredse praktiseres deciderede afhøringer, hvis den unge indrømmer at have overtrådt gældende regler og efterfølgende irettesættelser. Nogle gange i hele menighedens påhør.
Det seksuelle kan både være fuldstændig forbudt og tabuiseret, noget, der kun må foregå i ægteskabet. Og andre gange kan det, som i sagen med Byens Kirke i Silkeborg, gå i en helt anden retning. Her misbrugte en ungdomspræst mange meget unge medlemmer af kirken.
Det centrale i sekteriske retninger er, at andre går ind og tager kontrol over det enkelte individ. Helt ned i de mest intime og private områder.
Får du som psykolog kontakt til et barn, et ungt menneske eller en voksen, der har befundet sig i en sekt gennem længere tid, skal du være opmærksom på, at det kan være særdeles vanskeligt for klienten at mærke egne behov og følelser.
Det minder i symptombillede om et omsorgssvigtet barn, der ikke kan mærke helt grundlæggende kropslige behov, herunder sult, kulde/varme osv. Dette skyldes, at man i lang tid har lukket helt ned for kroppens signaler og i stedet tilpasset sig ydre (og heraf følgende indre) forventninger, regler og normer.
Når en psykolog fortæller dig, at du er okay, og hvad du mærker er okay og endda vigtigt, vil det i begyndelsen kunne føles som en form for forkert egoisme. Det kan således tage lang tid og kræve mange samtaler, før hjernen kan omstille sig og begynde at reagere på helt naturlige impulser og responser.
Det er InsideOuts erklærede mål at støtte både personer, der er direkte involverede i en sekt, og deres pårørende. Samt at klæde fagpersoner på, så de kan yde optimal støtte.
At hjælpe i dette felt er en samfundsopgave, der ikke til fulde er løst, og derfor håber organisationen også på større politisk ansvarstagen, hvilket forhåbentlig vil udløse flere ressourcer til området. Dels med henblik på støtte og behandling til afhoppere og disses pårørende, og dels til forebyggende arbejde så færre mennesker rekrutteres til sekteriske miljøer.
I 2016 stifter forfatter og foredragsholder Camilla Johnson InsideOut. Formålet med organisationen er at hjælpe afhoppere samt pårørende til disse.
Camilla Johnson bliver selv som barn anbragt ved flere plejefamilier, der også praktiserer sekterisk religiøsitet. Hun har derfor på egen krop oplevet, hvor ødelæggende det kan være. Opvæksten gør Camilla Johnson til en oplagt kandidat for opslugende sekter, og hun bliver senere en del af Faderhuset. Det lykkes hende først efter mange år at bryde med dette.
InsideOut tilbyder rådgivning til mennesker, der ofte føler, at de skal starte helt forfra på livet. Mange har brug for vejledning i forhold til rettigheder og information om, hvor man kan henvende sig for at få praktisk hjælp.
Derudover trækker InSideOut også på ekspertviden af både juridisk og psykologisk karakter.
Du kan fx komme i kontakt med børn og unge fra disse miljøer gennem dit arbejde som PPR-psykolog. Får du som praktiserende psykolog en voksen klient, der har lidt skade af en opvækst i et sekterisk miljø, er baggrundsviden om sekterisme også væsentlig for at kunne yde den rette hjælp.
