Indstilling af psykologer til Danmarks Frie Forskningsfonds faglige forskningsråd pr. 1. januar 2025

Dansk Psykolog Forening har modtaget vedhæftede indkaldelse af forslag til medlemmer til Danmarks Frie Forskningsfonds faglige forskningsråd pr. 1. januar 2025.

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) har en fondsfunktion og en rådgivningsfunktion. Fonden har til opgave at styrke kvaliteten af dansk forskning ved at yde tilskud til konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer og har derudover mulighed for at udmønte midler til tematisk forskning.

Danmarks Frie Forskningsfond har fem faglige forskningsråd. De faglige forskningsråds vigtigste opgave er at bedømme forskningsansøgninger og tildele bevillinger til de mest originale forskningsprojekter med potentiale til at skabe forskningsmæssige nybrud. Som medlem bidrager man til at styrke kvaliteten af dansk forskning. Rådene afholder møder ca. fire gange årligt og har derudover løbende skriftlige procedurer. Hver råd behandler årligt i gennemsnit 300-500 ansøgninger.

Krav til kandidater

  • Medlemmer skal være anerkendte forskere på mindst lektor- eller seniorforskerniveau
  • Der lægges vægt på en bred erfaring inden for både dansk og international forskning
  • Møderne i rådet foregår på dansk. Det er derfor en forudsætning, at fagrådsmedlemmer kan læse og forstå dansk, mens skriftlige og mundtlige bidrag til drøftelsen for fagrådsmedlemmer kan foregå på engelsk.

Der efterspørges særligt psykologfaglige kompetencer i det faglige forskningsråd ’Kultur og Kommunikation’. Det enkelte medlem udpeges for en periode på indtil fire år. For mere dybdegående information om arbejdet, se da de vedhæftede filer.

Dansk Psykolog Forening kan indstille flere psykologer til forskningsrådene. Blot fordi du indstilles, er det ikke garanteret, at du får pladsen.

For at blive indstillet af Dansk Psykolog Forening bedes du ansøge igennem formularen snarest muligt og senest d. 5. august 2024.

Følgende dokumenter skal vedhæftes:

  • CV og Publikationsliste
  • Samtykkeerklæring fra kandidaten om behandling af personoplysninger
  • Motivering for kandidaten

Frist: 5. august 2024

Du får besked hurtigst muligt efter fristen.

    Vedhæft CV:

    Vedhæft ansøgning:

    Er du medlem af DP?

     

    Udpegningsmateriale:

    DFF-Udsendelsesliste
    DFF_Indkaldelse_af medlemmer til de faglige forskningsråd
    DFF-Samtykke til brug af kandidatens personoplysninger

    Har du spørgsmål til processen, kan du kontakte Aja på e-mail: ajs@dp.dk.