– Jeg får hele tiden selvtests ind i mit feed, fx selvtests om ADHD. Jeg kan sætte kryds ved det hele, så hvis jeg fulgte logikken, ville jeg have bragende ADHD. Det vrimler med dem på TikTok.
Sådan fortæller min 19-årige datter om den konstante eksponering for diverse selvtests på sociale medier, især på TikTok, som hun dagligt støder på.
Og hun er åbenbart ikke alene.
I Børns Vilkår er der et stigende antal børn og unge, der ringer ind til Børnetelefonen overbeviste om, at de enten selv eller en af deres venner eller veninder har en diagnose. For de har – som min datter – taget en af disse utallige selvtests på bl.a. TikTok.
– Vi har ikke et præcist tal på, hvor mange der specifikt ringer ind, fordi de er overbeviste om, at de eller en veninde har en diagnose. Men vi ved, at det fylder en del. Diagnosetænkningen griber om sig, så børn, der ikke nødvendigvis har vanskeligheder, der svarer til kriterierne for en diagnose, bliver voldsomt usikre. Det er stærkt bekymrende, lyder det fra Malene Angelo, psykolog i Børns Vilkår.
– Tag den her test. 14 forskellige symptomer på ADHD. Du har svaret på under 60 sekunder.
Sådan lyder det i en af de utallige selvtest-videoer, som det kun tager tre sekunder at søge efter på TikTok. En ung mand starter med at sidde uroligt på sin stol. Han vælter. Så står han og tripper lidt fra side til side, urolig, hænderne har ikke ro. Herefter kan man forstå, at et symptom også er, at man ikke spiller computerspil særlig roligt, eller at man ofte glemmer, hvor man har lagt ting.
– TikTok flyder over med selvtests, der går direkte ind i børn og unges feed, uden at de har bedt om det. Men, mere væsentligt, uden at de er i stand til at vurdere det kritisk. De kan bare tjekke af på en liste, at de er glemsomme eller ofte klør sig i håret, ergo må de have en diagnose. De oplever det som et decideret bevis, konstaterer Malene Angelo.
Hun har også selv taget en af de mere udbredte selvtests, der tilsyneladende skulle kunne indikere, om en person har ADHD eller ej.
– Testen går ud på, om man kan holde fokus på en grøn plet i midten af en firkant og få nogle andre prikker til at forsvinde. Det kunne jeg ikke. Så jeg dumpede, siger Malene Angelo og tilføjer:
– Nu ved jeg, at jeg ikke har ADHD. Det har flere af mine kollegaer, der også har taget testen og dumpede, heller ikke. Den vished har børn og unge ikke, så det kickstarter bare den ene usikkerhed efter den anden, fortæller Malene Angelo.
Senest er en Peter Plys-patologitest fra amerikanske IDR Lab, som er en platform, der tilbyder gratis onlinetests inden for områder som personlighed og politik, gået viralt på TikTok.
Testen hævder, at hver hovedperson i Hundredemeterskoven kan være forbundet med en psykiatrisk diagnose. Så hvis du genkender personlighedstræk fra fx Tigerdyret, kan det være, fordi du har ADHD. Minder du mere om Jakob, er der tale om skizofreni, hvorimod æslet peger i retning af en bipolar lidelse.
Det forklarer Kathrine Elmose Jørgensen, digital medieekspert i Børns Vilkår.
– Så én ting er, at det vælter ind med selvtests på TikTok. Noget andet – og det er det nye – er, at videoerne bliver mere og mere skræddersyet med børnevenlig musik eller universer, der appellerer til selv ret små børn. Som fx Peter Plys, forklarer Kathrine Elmose Jørgensen.
Hun fortæller, at videoerne generelt er underholdende og lavet på en måde, så der er høj genkendelighed fra børnenes side med hverdagsfølelser og problemer, der er lette at identificere sig med som barn eller ung.
– Videoerne er veludviklede og nemme at gå til. Det går ret hurtigt. Svar på fem spørgsmål i løbet af et minut, så har du svar på, om du har en diagnose. I forhold til tidligere er der også flere, der poster kritisk om de her selvtests, men de er der fortsat i stor stil, forklarer Kathrine Elmose Jørgensen, der ofte ser, at børn tagger hinanden i kommentarsporet, hvor de opfordrer venner og veninder til at tage de forskellige tests
Kathrine Elmose Jørgensen påpeger, at børn og unge ofte sidder alene på sociale medier.
– Voksne, og her tænker jeg især på forældre, har nemmere ved at følge med i samtaler mellem deres børn og deres kammerater, når de overhører dem. Her kan de mere naturligt blive sparringspartnere, end hvis de unge sidder med deres mobiler, konstaterer hun.
– Der ligger en kæmpe udfordring lige her, hvor vi som voksne er nødt til at engagere os i. Det er vores opgave at klæde børnene på til at kunne konfrontere, hvad det rent faktisk er, de ser på nettet, lyder det fra Kathrine Elmose Jørgensen
Af samme årsag er både Kathrine Elmose Jørgensen og Malene Angelo skeptiske over for det stigende antal terapeuter, der i flere tilfælde også har været afsendere på videoer om psykologi og psykiatri, herunder også selvtests for potentielle diagnoser.
I en større artikel om såkaldte TikTok-terapeuter i Information i januar 2024 nævnes bl.a. amerikanske Therapy Jeff, der poster videoer om Hvordan din krop holder på traumer og Sådan holder du op med at gaslighte dig selv til omkring tre millioner personlige følgere.
Påstanden i artiklen er, at både terapien, terapisproget og diagnosetænkningen er flyttet ind på sociale medier blandt terapeuter og psykologer i Danmark. Én af dem er Charlie Chrie, der i artiklen karakteriseres som ”det tætteste vi kommer på en dansk Therapy Jeff”.
Charlie Chrie har ifølge sin TikTok-profil en kandidatgrad i positiv klinisk psykologi og teknologi fra University of Twente i Holland. Han har over 75.000 følgere på TikTok og omkring 30.000 følgere på Instagram. Hans videoer på TikTok har modtaget 1,6 millioner likes. I en af dem står han på en unavngiven gade og taler om traumer, mens slørede mennesker går forbi bag ham.
– Alle de her mennesker omkring mig er traumatiserede. Inklusiv dig, der ser den her video, og mig selv. Ser du, alle vi mennesker går igennem rigtig mange oplevelser i livet, og enhver oplevelse kommer til at være formativ. Hvordan vi bliver, og hvordan vi ser verden.
Der er også videoer under overskrifter som Sådan får en narcissist dig til at forelske dig i dem, Det her er den psykologiske grund til at du aldrig tror på dig selv og Grunden til at du har det krads efter Roskilde – og hvordan du får det bedre asap.
Malene Angelo understreger, at hun intet ved om, hvordan specifikt Charlie Chries videoer, der i flere tilfælde har inkluderet selvtests, påvirker hans følgere. Men hun kan være bekymret for, at børn og unge forveksler følelser, som kan være ganske almindelige, med følelser, der indikerer, at de har brug for behandling.
– Nogle af de børn og unge, der kontakter BørneTelefonen, beskriver deres egne eller venners følelser og adfærd med et diagnostisk sprog. De er af gode grunde ikke altid opmærksomme på, at det kan være følelser og adfærd, der er forbundet med omstændigheder i deres liv og derfor kan gå over igen, siger Malene Angelo, der fortæller om et repræsentativt opkald til BørneTelefonen.
– En ung pige ringer ind og siger, at hun er overbevist om, at hendes veninde har OCD, da hun har en bestemt type adfærd. Spørgsmålet til vores rådgiver går så på, om hun skal sige det til sin veninde eller ej. Den her unge pige ønsker at hjælpe sin veninde, som hun prøver at forstå i lyset af en diagnose, som ikke er blevet stillet af en professionel. Men veninden har måske mere brug for, at hun spørger til, hvordan hun har det og prøver at forstå, hvad hendes adfærd kan være et udtryk for. Om der fx er noget, der bekymrer veninden, og om der er sket noget, siger Malene Angelo, der ser en yderligere risiko ved de lidt for hurtige diagnosticeringer:
– Det kan bidrage til et mere snævert normalitetsbegreb.
P har kontaktet Charlie Chrie og spurgt, om han ville medvirke i et interview, hvilket han har afslået.
Kathrine Elmose Jørgensen fortæller, at de i Børns Vilkår har talt om, at flere personer, der betegner sig som neurodivergente, rent faktisk er positive over for et øget fokus på fx neurodivergens. Børns Vilkår støtter derfor helt op om, at sociale medier kan bruges til at dele erfaringer med at være fx neurodivergent, fortæller hun.
Så man kunne argumentere for det modsatte? At videoerne var med til at almengøre det at have en diagnose?
– Der er ingen tvivl om, at det kan gøre det lettere at leve med en diagnose eller neurodivergens, når børn og unge oplever, at de ikke er alene om det. Det, vi bl.a. kan være bekymrede for, er, når diagnoserne fylder meget i børn og unges selvforståelse. Nogle gange er det det første, unge fortæller om sig selv, når de præsenterer sig. Men de er jo ikke deres diagnose, hverken den de stiller sig selv, eller den de har fået stillet af en professionel, forklarer Kathrine Elmose Jørgensen.
Malene Angelo understreger, at der er børn, der er direkte afhængige af at blive udredt, og at vejen dertil ofte er for lang. Det er, når diagnoserne bliver en alt for stor del af deres selvforståelse, at hun kan blive bekymret for, at diagnoser kan overskygge det, børn og unge er gode til og drømmer om.
– Der er ingen tvivl om, at det er positivt, at der kommer flere nuancer på neurodivergens. Men der er også faldgruber. Vi har også børn med diagnoser, der ringer ind og fortæller, at deres venner gør grin med deres diagnose. De bliver ikke taget alvorligt i, hvor forpinte de rent faktisk også kan være.
Så hvad er vejen frem herfra?
– Det er vigtigt hele tiden at insistere på omsorg i daginstitutioner og på skoler, hvor fagfolk i højere grad skal se de tegn, børnene kommer med. De skal kunne spotte mistrivsel og interessere sig mere for, hvad børnene har brug for af støtte. Det er også demokratisering, synes jeg. Bare på en anden måde end at sluse dem ind i en diagnosetænkning, konstaterer Malene Angelo.
