Behandlingen i psykiatrien skal løftes

Psykiatrien i Danmark lider, og det har den desværre gjort i mange år. Nu skal det være slut. At have en psykisk lidelse bør ikke være ensbetydende med et liv på kanten af samfundet. Vi skal arbejde for, at alle mennesker med psykisk lidelse får et værdigt, bedre og længere liv.

Bedre og længere liv til flere

Mennesker med psykisk lidelse skal have meget bedre behandling, og de pårørende skal opleve, at de i langt højere grad hjælpes, støttes og tages med på råd. Vi skal være klar til at gøre tingene på nye måder. Dette kræver, at vi går sammen om et stærkt fokus på rekruttering og fastholdelse af personalet i psykiatrien.

De seneste år har givet et spirende håb for en bedre psykiatri, og de begyndende tiltag fra et samlet Folketing er generelt positive. Men vi er ikke i mål – langt fra.

I Dansk Psykolog Forening ønsker vi at være med til at udvikle en moderne psykiatri med fokus på tværfaglig og helhedsorienteret behandling, der sikrer, at børn, unge og voksne med psykisk lidelse får de bedste muligheder for et bedre liv med uddannelse, arbejdsliv og familie – et liv med muligheder og et bedre ståsted.

Derfor skal psykiatrien også i fremtiden være et tværfagligt speciale, og patienter og pårørende skal fremover i langt højere grad imødekommes tværfagligt og med blik for de komplekse udfordringer, der for mange følger med psykiske lidelse. Vi skal desuden arbejde aktivt med at tilrette behandlingen til den livssituation, patienter og pårørende står i. Det kræver fagligheder, der kan samarbejde om kompleksiteten mellem de sociale, psykologiske og biologiske faktorer, og de udfordringer som påvirker mennesker med psykisk lidelse.

Psykologerne kan spille en afgørende rolle i denne proces. Psykologernes kernefaglighed er netop at se patientens tværfaglige behandling i en helhed og skabe sammenhæng. Nogle mennesker med psykisk lidelse har brug for kortvarig, intensiv hjælp og støtte for at komme på fode igen. Andre har brug for langvarig behandling med en kombination af psykoterapi og medicin. For andre igen vil en længerevarende psykosocial, rehabiliterende indsats være det, der muliggør, at patienten kan finde sin vej i et godt hverdagsliv.

Psykologerne vil gerne bidrage endnu mere og være en del af løsningen i morgendagens psykiatri, hvor psykologbehandling er en uomtvistelig del af kerneopgaven.

Dansk Psykolog Forening foreslår

Patienter skal have ret til at blive tilbudt psykologbehandling
Der skal iværksættes en akutpakke til børne- og ungdomspsykiatrien
Tag initiativer for at rekruttere og fastholde psykologer, herunder bedre mulighed for efteruddannelse
Giv flere midler her og nu til hele psykiatrien, så ikke mindst de sværest syge kan få bedre hjælp
Der skal uddannes flere specialpsykologer
Giv flere midler til forskning i tværfaglig behandling med patienten i fokus

Der er behov for alle faggrupper – herunder psykologer, psykologer som er specialistuddannede og specialpsykologer i både børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. Der er ansat ca. 1.300 psykologer i psykiatrien, og psykologerne bidrager allerede i dag med at løse mange opgaver i psykiatrien, fx inden for udredning, diagnosticering og behandling, men også supervision, undervisning, debriefinger, ledelse, forskning m.m. I to regioner har specialpsykologer også mulighed for at gå i vagt.

En af de grundlæggende udfordringer i psykiatrien er, at der mangler kapacitet og ressourcer – og samtidig er det svært at rekruttere og fastholde medarbejderne i en psykiatri i krise. Det betyder, at der skal meget mere fokus på arbejdsvilkårene, som uundgåeligt spiller en rolle både i forhold til rekruttering af nye medarbejdere og fastholdelse af de mange dygtige medarbejdere. Det er meget vigtigt, at medarbejderne oplever, at de med deres faglighed kan gøre en forskel, og at deres kompetencer kommer fuldt ud i spil i den tværfaglige opgaveløsning. Situationen, hvor man i hele landet oplever udfordringer med ubesatte stillinger, er ikke holdbar.

Vi kan gøre det bedre for patienter og pårørende

Antallet af medarbejdere har ikke fulgt med antallet af patienter, som er steget markant. Især blandt børn og unge hvor antallet af patienter er øget med knap 40 % indenfor en tiårig periode.
I ca. 70 % af forløbene i børne- og ungdomspsykiatrien udredes patienterne ikke inden for 30 dage. Det svarer til, at over 27.000 børn og unge i perioden 2019-2022 ikke er blevet udredt inden for 30 dage.
Ventetiderne på at komme i behandling i psykiatrien er overordnet steget siden 2020.
Antallet af genindlæggelser stiger fortsat – i 2022 blev hver fjerde patient genindlagt.
Mennesker med de sværeste psykiske lidelser lever i gennemsnit 15-20 år kortere end andre.
I en undersøgelse fra 2019 af 218 patienter blev det vurderet, at 74 % af patienterne fik utilstrækkelig psykiatrisk behandling, og at 50 % fik utilstrækkelig social støtte.
Psykiske lidelser udgør en fjerdedel af den samlede sygdomsbyrde i Danmark, og angst er fx den tredje hyppigste sygdom målt i antal nye sygdomstilfælde pr. år og årsag til store omkostninger menneskeligt, men også til samfundet (målt i produktionstab)

Patienter i psykiatrien skal have ret til psykologbehandling

Når man søger behandling for en psykisk lidelse, skal man kunne forvente, at behandlingen er helhedsorienteret og går hele vejen rundt om den psykiske lidelse og de afledte udfordringer, der ofte følger med. Patienter og pårørende bør i psykiatrien mødes af en tværfaglig behandling, herunder psykologbehandling, som sikrer de bedste muligheder for at blive rask eller leve et meningsfyldt liv med så få symptomer som muligt. I dag er psykiatrien så presset på ressourcer og behandlingsmuligheder, at dette langt fra er en selvfølge, selvom det ofte er en anbefalet del af behandlingen – og patienterne efterspørger det. Knap 7 ud af 10 psykologer ansat i psykiatrien oplever i dag, at der er tilbud, fx psykologbehandling, tværfaglig behandling og psykoedukation, de ikke kan tilbyde patienterne pga. manglende ressourcer.

Dansk Psykolog Forening foreslår:

Patienter i psykiatrien skal have ret til at blive tilbudt psykologbehandling.
Patienter, der henvises til udredning og behandling i psykiatrien, skal kunne tilbydes psykologbehandling, uanset om de behandles ambulant eller på sengeafsnit. At få tilbudt psykologbehandling skal være del af den behandlingsindsats, man som patient og pårørende møder, men alt for ofte er det i dag ikke muligt på grund af ressourcemangel.

En ny undersøgelse blandt psykologer i psykiatrien viser, at psykologbehandling langt fra er et tilbud, som patienter i psykiatrien kan regne med at få.
- 66 % af psykologerne ansat i psykiatrien har inden for den seneste måned oplevet, at der var tilbud, fx psykologbehandling, tværfaglig behandling og psykoedukation, de ikke kunne tilbyde patienterne pga. manglende ressourcer.
- 53 % af psykologerne oplever ofte eller altid at måtte afvise patienters ønske om psykologsamtaler, selvom psykologen vurderer, at det er en relevant del af patientens behandling.
Vi ved fra forskning, at psykologisk behandling virker, og at den virker på mange forskellige psykiatriske tilstande. Ser vi på den samlede forskning på området, viser den, at psykoterapi overordnet har moderat til stor effekt, hvilket er fuldt ud sammenligneligt med den effekt, man får på mange andre sygdomsområder, når man måler på behandling.

Tværfaglig behandling er gavnlig for både patienter og pårørende og har en positiv effekt på patientens funktionsniveau. Psykologbehandling kan give den enkelte patient redskaber til at dæmpe eller fjerne symptomer og bryde uhensigtsmæssige mønstre, som fastholder en patient i lidelse. Den kan også have en positiv effekt ift. recovery og resiliens samt forebygge forværring af tilstanden hos patienten.

Psykologbehandling er desuden en væsentlig del af Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer og anbefalinger for behandling af en række psykiske lidelser.

Behov for akutpakke til børne- og ungdomspsykiatrien

Børne- og ungdomspsykiatrien er i knæ. Antallet af patienter er steget mere end antallet af medarbejdere, og alt for mange børn og unge og deres familier oplever ikke at blive udredt inden for lovens frist på 30 dage. Rigsrevisionen afdækkede i februar 2024, at børn og unge under 18 år ikke udredes i tide i ca. 70 % af sagerne. Læg hertil at patienterne i 63 % af de forløb, hvor de har ret til udvidet frit sygehus, ikke bliver informeret om denne rettighed.

Det er uacceptabelt, at børne- og ungdomspsykiatrien er så hårdt ramt. Vi ved, at med den rette indsats på det rette tidspunkt kan vi behandle mange børn og unge, så de kommer på fode og har udsigt til et liv, hvor psykisk lidelse eller udviklingsforstyrrelser ikke er en stopklods i deres liv.

Dansk Psykolog Forening foreslår en redningsplan:

Der skal sikres ressourcer til de rette, tværfaglige indsatser, så børnene, deres forældre og søskende får den rette hjælp i tide. I dag er det fx langt fra en selvfølge at få psykologbehandling i psykiatrien, og der kan være udfordringer med overholdelse af de kliniske retningslinjer, fx inden for ADHD. Hvis der skal sikres en tværfaglig indsats, der både indeholder psykoterapi, medicin, miljøterapi, ergoterapi m.m., så er der behov for ressourcer og de rette hænder. Dansk Psykolog Forening foreslår, at der afsættes akutmidler til de fem regioner, så antallet af ansatte matcher det antal børn og unge, der har brug for udredning og behandling. I den sammenhæng er det vigtigt, at der også afsættes tid og midler til oplæring og uddannelse af nye medarbejdere, så de kommer godt i gang, og der kan også med fordel afsættes midler til at afprøve nye, organisatoriske tilgange til at løse den kliniske opgave på.
Derfor bør tiltaget om hurtig opstart fra finansloven 2024, hvor der blev afsat ca. 60 mio. kr. årligt fra 2024 og frem, styrkes med en egentlig ret til en straksbehandlingspakke i børne- og ungdomspsykiatrien, der kan træde i kraft, så snart barnet, den unge og familien opstartes i psykiatrien. Det vil være et betydeligt kvalitetsløft, hvis børn, unge og deres familier modtager effektive behandlingstilbud, allerede mens udredningen foregår, fx psykoedukation, fleksibel terapeutisk og psykosocial indsats, pårørendesamtaler, stresshåndtering, mestring af hverdagslivet og sociale indsatser osv., som ikke er afhængige af konkret diagnose. Dette vil sikre, at man udnytter ressourcerne bedst muligt og gennem en hurtig indsats for familierne forebygger, at en psykisk lidelse forværres til en mere alvorlig tilstand. Hurtig behandling er desuden cost effektiv, fordi der ofte er betydelige afledte samfundsøkonomiske omkostninger fx tabt arbejdsfortjeneste til forældre, når et barn får en psykisk lidelse.
Det skal være mere attraktivt at arbejde i psykiatrien. Manglende ressourcer og overbelastning giver frustration, dræner personalets motivation og er en alvorlig hæmsko ift. rekruttering og fastholdelse. Løsningen er tid, omsorg, bedre uddannelsesmuligheder og gode fysiske rammer med tilstrækkelig plads, der giver rum til tværfaglig behandling. Motivationen og arbejdsglæden følger naturligt med, når medarbejderne oplever, at de gør gavn. Det gør de, når der er tid til at give børnene, de unge og deres familie den hjælp og behandling, de har brug for, for at få det bedre.
Implementeringen af det nye lettilgængelige tilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel i kommunerne skal prioriteres højt. Vi skal sikre, at tilbuddet har kvaliteten og kapaciteten til at sætte ind med hurtig hjælp tæt på børn og unges hverdag samt arbejder på tværs af sektorer, så der sikres sammenhæng for familierne. Det nye tilbud skal sikre en rettidig indsats og dermed forhåbentlig også forebygge, at så mange børn og unge får det så dårligt, at de har brug for behandling i psykiatrien.
Mens Folketinget afsætter millioner til at forbedre psykiatrien, har flere regioner bebudet besparelser og gennemført ansættelsesstop. Det er et paradoks, som skal stoppe.

Psykiatrien skal sikre specialiseret og værdig behandling til mennesker med svære psykiske lidelser

At lide af en alvorlig psykisk lidelse har ofte alvorlige konsekvenser for den enkelte – både i forhold til livskvalitet, overdødelighed, udsathed og muligheder i livet. Alt for længe har den specialiserede psykiatri været plaget af ressourcemangel, manglende tværfaglige behandlingsmuligheder og manglende sammenhæng i behandlingen, hvor patienter ”farer vild i systemet” og oplever, at hjælpen er svær at få. Det er i høj grad samfundets opgave at række ud og være tilgængelig, når denne gruppe patienter skal sikres hjælp til psykiske lidelse og de udfordringer, der følger med.

Denne patientgruppe skal modtage en højt specialiseret, tværfaglig og vedholdende indsats, og der skal være en tæt koordinering og samarbejde på tværs af indsatsen. For at nå dette skal der både være høj kvalitet i tilrettelæggelse og gennemførelse af indsatsen og en høj faglig kvalitet i det samlede forløb.

Manglende kapacitet/ressourcer og kvalitet i behandlingen påvirker i særlig grad de sværest syge – de oplever alt for ofte, at de tabes på gulvet. Disse patienter har brug for høj grad af sammenhæng i behandlingen, dybt specialiserede tilbud og udgående funktioner, der også kan hjælpe dem, når hverdagen skal hænge sammen. I en ny undersøgelse blandt psykologer i psykiatrien svarer 88 % af psykologerne, at de oplever, at der mangler ressourcer i deres afdeling, og 69 % vurderer, at der i høj eller meget høj grad har været et tiltagende arbejdspres inden for de seneste år.

Derfor foreslår Dansk Psykolog Forening konkret, at hjælpen til de sværest syge understøttes af en styrkelse af driften via en øget personalenormering og mere fokus på behandlingskvaliteten – og midlerne skal helt ud til behandlingsstederne:

der er behov for, at personalenormeringen som udgangspunkt følger udviklingen i antal patienter.
Flere medarbejdere i psykiatrien skal sikre bedre kvalitet i behandlingen. Mere tid til tværfaglig behandling af patienterne og inddragelse af de pårørende er en forudsætning for at forbedre behandlingskvaliteten.
Formålet med de regionale pakkeforløb i psykiatrien er, at de er med til at sikre psykiatriske patienter et behandlingstilbud af en ensartet og høj kvalitet på tværs af landet. Behandlingspakkeforløbene retter sig mod både patienter, pårørende og sundhedsfagligt personale og indeholder information om det behandlingsmæssige indhold og varigheden af behandlingsforløbet samt fx krav om pårørendes inddragelse.
Udfordringen med behandlingspakkerne er blandt andet, at der mange steder ikke er økonomi til at føre dem ordentligt ud i livet, og derfor foreslår Dansk Psykolog Forening, at det sikres politisk, at behandlingspakkerne har tilstrækkelig økonomi men også, at de gives et fagligt eftersyn, så kvaliteten kan styrkes.
Der skal afsættes tilstrækkelig økonomi til implementering af forløbsbeskrivelserne.
Med psykiatriaftalerne fra 2022 og 2023 blev der afsat midler til vigtige forløbsbeskrivelser for børn, unge og voksne med svære psykiske lidelser. Forløbsbeskrivelser er værktøjer til at sikre ensartethed samt høj kvalitet i udredning, behandling og rehabilitering/recovery på tværs af landet. Men Dansk Psykolog Forening er i lighed med andre bekymret for, om der er afsat tilstrækkeligt med økonomi til at føre forløbsbeskrivelserne ud i livet. Forløbspakkerne bør ledsages af en handlepligt, så patienterne er sikret de rette forløb.
med inspiration fra OPUS og ACT.
Et udgående behandlingstilbud skal understøtte intensive ambulante og tværfaglige behandlingstilbud til mennesker med debut af svær psykisk lidelse og til mennesker med svær og/eller kompleks psykisk lidelse med behov for en integreret og fleksibel, tværfaglig indsats, og det er særlig vigtigt, at psykologbehandling er en central del af tilbuddet, samt at teams er bemandet med psykologer. Der er gode erfaringer med evidensbaserede tilbud som OPUS og ACT, og disse tilbud bør være til inspiration. I disse tilbud oplever patienten nærhed, tværfaglighed og en fast primærbehandler/behandlerteam, som er tilgængelige og tilknyttet den enkelte. Tilbuddene er også kendetegnet ved et tæt patientsamarbejde og inddragelse af familie og netværk. Behandlingsforløbet tager afsæt i patientens nærmiljø og har fokus på recovery. Det er vigtigt, at behandlingstilbuddet understøttes af den rette personalemæssige normering og økonomi.
der skal udvikles et landsdækkende akuttilbud af høj kvalitet med udgående akutteam til mennesker med behov for akut psykiatrisk hjælp.

Patienter og pårørende, der har akut behov for psykiatrisk hjælp, skal i højere grad opleve, at hjælpen er tilgængelig, når der opstår akut behov for hjælp. Derfor bør der udvikles og udbredes et landsdækkende akuttilbud til mennesker med psykisk lidelse. Det kan være til mennesker med fx svær angst, selvmordsadfærd eller forværring af psykotiske problemstillinger. Men det kan også være til pårørende i en akut krisesituation. Hjælpen kan fx bestå af samtaler, krisehåndtering og/eller afklaring af psykiatrisk problemstilling, men også andre typer hjælp som rådgivning og behandling m.m. Det er vigtigt, at disse teams også indeholder stærke psykologfaglige kompetencer, herunder psykologisk førstehjælp.

Kortere levetid for de sværest psykisk syge

Mennesker med de sværeste psykiske lidelser som fx skizofreni lever op til 15-20 år kortere end andre. Det skyldes blandt andet, at de har en markant øget risiko for at få en række somatiske sygdomme, flere psykiske lidelser samt øget risiko for selvmord og ulykker, misbrug, og komplekse sociale problemstillinger som fx hjemløshed.

Kapacitet: Fokus på rekruttering og fastholdelse

Det er velkendt, at der er rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer i psykiatrien, og psykiatrien mangler kvalificerede medarbejdere. Det er et alvorligt problem, fordi det er en grundlæggende forudsætning for at levere god behandling, at der er tid til behandling med et tilstrækkeligt antal medarbejdere og ledere med de rette, tværfaglige og specialiserede kompetencer.

Dansk Psykolog Forening foreslår, at følgende indsatser sættes i værk for at rekruttere og fastholde flere psykologer i psykiatrien:

Der bør skabes bedre muligheder for, at psykologer kan opkvalificere og efteruddanne sig bredt, herunder inden for psykoterapi, psykopatologi og andre relevante områder. Det vil blandt andet kunne bidrage til en hurtigere implementering af ny viden og praksis. 46 % af psykologerne peger i ny undersøgelse på, at muligheden for efteruddannelse/specialisering vil kunne være med til at fastholde dem i psykiatrien.
Ægte tværfaglighed er helt centralt for en moderne psykiatri, som i sagens kerne er tværfaglig. En vigtig del af at få tværfaglighed til at lykkes er, at tværfagligheden også er afspejlet hele vejen op igennem organisationen. Derfor foreslår Dansk Psykolog Forening, at der gøres en særlig indsat for at sikre mulighederne for, at psykologerne kan efteruddanne sig i ledelse og i højere grad få mulighed for at tage del i ledelsen i psykiatrien samt for bedre og tydeligere karriereveje.
Opret stillinger for psykologer (og andre faggrupper), der kombinerer klinisk arbejde med forskning, fx delestillinger og kombinationsstillinger. I det faglige oplæg til 10-års planen for psykiatri og mental sundhed anbefales netop en bedre kobling mellem forskning og praksis samt bedre muligheder og rammer for fx forskningsstillinger eller delestillinger mellem klinisk arbejde og forskning. Aktuelt har kun ca. 3,5 % af medarbejderne i psykiatrien forskningsopgaver.
58 % af psykologerne vurderer i ny undersøgelse, at mere fleksibilitet på arbejdet vil kunne være med til at fastholde dem i psykiatrien. Øget digitalisering i patientbehandlingen bør kunne medføre nye former for fleksibilitet i arbejdet, fx muligheden for at arbejde hjemmefra m.m. Hvordan fleksibiliteten skrues sammen og føres ud i livet, bør aftales lokalt.
Specialpsykologer og specialpsykologer under uddannelse (SPU’er) kan indgå i vagtordninger i psykiatrien i Region Syddanmark og Region Sjælland. Dansk Psykolog Forening foreslår, at denne mulighed udbredes til de øvrige tre regioner i Danmark.
Region Midtjylland og Region Syddanmark har med succes skabt en ordning med lønnet sommerpraktik til psykologistuderende i psykiatrien, og denne mulighed/ordning bør indføres i de øvrige regioner. Ordningen kan styrke interessen for psykiatrien blandt de studerende og rekrutteringen til psykiatrien.
Dansk Psykolog Forening foreslår, at man bruger psykologistuderende som ressource i psykiatrien efter samme model som medicinstuderende i FADL-vagter. Ordningen vil gøre det nemmere at rekruttere psykologer til psykiatrien og samtidig sikre, at nyuddannede psykologer er bedre klædt på til at løfte opgaverne i psykiatrien, når de er færdige med uddannelsen som cand.psych.
Ligesom med andre sundhedspersoner kan der være særlige udfordringer i forhold til at rekruttere psykologer i yderområderne. Derfor bør man lave særlige ordninger med attraktive arbejdsvilkår med mere fleksibilitet for at tiltrække og fastholde psykologer i disse områder – og dermed mindske geografisk ulighed i sundhed. Attraktive arbejdsvilkår med højere løn og mere fleksibilitet kan være med til at sikre psykologdækningen i yderområder.
Dansk Psykolog Forening opfordrer til, at hospitalspsykiatrien styrker dialogen og samarbejdet med privatpraktiserende psykologer og specialpsykologer om fx udredning og behandling. I dag er der en tendens til, at diagnoser, der stilles i praksisregi hos fx psykologer og specialpsykologer, ikke anerkendes i hospitalsregi – dette medfører dobbeltarbejde. Et tættere samarbejde vil gavne patienter, der vil opleve at kunne blive udredt og behandlet i deres nærmiljø, og det vil også afhjælpe manglen på hænder i en presset psykiatri.

Uddannelse af flere specialpsykologer

Flere psykologer skal have bedre mulighed for at uddanne sig til specialpsykologer i psykiatrien og dermed styrke kapaciteten – blandt andet for at modsvare stigningen i antallet af patienter (mere end 30 % siden 2012). Specialpsykologernes kompetencer styrker og understøtter ikke mindst den tværfaglige tilgang til behandling, hvormed indsatsen i højere grad tilgodeser patienternes komplekse og differentierede behov og dermed også højner kvaliteten af behandlingstilbuddene.

Specialpsykologer kan både udrede, diagnosticere, gå i vagt og behandle (med undtagelse af medicinsk behandling), undervise18 og dermed i en lang række tilfælde aflaste og supplere lægerne i opgaveløsningen. Dansk Psykolog Forening opfordrer til at bruge specialpsykologernes kompetencer endnu mere og endnu bedre end i dag, herunder også i ledelsesfunktioner.

Dansk Psykolog Forening foreslår:

Der skal uddannes ca. 400 psykologer til specialpsykologer i børne- og ungdomspsykiatrien og i voksenpsykiatrien frem mod 2030.
Der skal iværksættes en informationskampagne om mulighederne for at søge optagelse på uddannelsen i samarbejde mellem Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen, Sundhedsstyrelsen og Dansk Psykolog Forening.
Der skal afsættes ca. 2-3 mio. kr. til ”pukkelafvikling” i Psykolognævnet, hvor sagsbehandlingstiden pt. er ca. 30 uger for autorisation af psykologer. De lange ventetider forhindrer unge psykologer i at starte i uddannelsesstillinger som specialpsykolog.

Økonomien bag forslaget

Udgifter til uddannelse af autoriserede psykologer til specialpsykologer består dels af en lønudgift til uddannelsespsykologen, dels af udgifter til kurser. Udgiften til kursusdelen beløber sig til kr. 157.500 (2020 prisniveau) pr. uddannelsespsykolog.

Psykologer i psykiatrien

Der er ca. 1.300 psykologer beskæftiget i psykiatrien.
Lidt mere 300 psykologer har – udover at være autoriseret – en specialistefteruddannelse inden for fx psykoterapi, klinisk børn- og ungepsykiatri, psykopatologi osv.
Siden 2011 er der uddannet 446 specialpsykologer i enten børne- og ungdomspsykiatri (173) eller voksenpsykiatri (273) (opgjort pr. 31. marts 2024).

Grafen er udtryk for den ønskede udvikling frem mod 2030, idet grafen ikke tager højde for, at årstallet for antal færdiguddannede specialpsykologer vil være påvirket af, at uddannelsen tager fire år at gennemføre. Således må den ønskede stigning i antallet af specialpsykologer være størst til sidst i perioden.

Hvad består specialpsykologuddannelsen af?

Specialpsykologuddannelsen blev etableret i 2011 med henblik på at udvide udrednings- og behandlingskapaciteten i psykiatrien. De første specialpsykologer på de ordinære uddannelsesforløb blev færdige i 2015. Uddannelsen til specialpsykolog består i dag af to spor; et i børne- og ungdomspsykiatri og et i voksenpsykiatri. Uddannelsesforløbet er tilrettelagt som en fuldtidsstilling og består af to adskilte forløb, hhv. en 12 måneders introduktionsuddannelse og en 36 måneders hoveduddannelse – i alt 4 år. I hoveduddannelsen indgår ansættelser på en række forskellige afdelinger med dertilhørende varetagelse af ansvarsområder. Specialpsykologer er uddannet i at udrede og diagnosticere mennesker med psykiske lidelser, sikre ikke-medicinsk psykologisk behandling samt tilrettelægge tværfaglige og helhedsorienterede behandlingsindsatser for patienter i psykiatrien – også til gavn for deres pårørende.

Psykologers rolle i tværfaglighed

Psykologers bidrag til det tværfaglige samarbejde i psykiatrien er mangfoldige og handler i høj grad om en holistisk tilgang til behandlingen. Men psykologer kan også bidrage med andre elementer end den direkte behandling, fx:

Supervision: Psykologer kan tilbyde supervision til andre sundhedsprofessionelle, herunder nye psykologer, psykiatere, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og socialfagligt personale.
Organisationsudvikling: Psykologer kan spille en nøglerolle i udviklingen af organisationen i psykiatrien og bidrage med indsigt i, hvordan organisationers struktur og kultur påvirker patienternes helbredelsesproces samt medarbejderes arbejdsmiljø og produktivitet.
Uddannelse: Uddannelse af sundhedspersonale i psykiatrien (andre faggrupper) med psykologer som undervisere kan sikre, at sundhedspersonalet opnår viden om og færdigheder inden de psykologiske aspekter af behandlingen i psykiatrien.
Forskning: Psykologer kan og vil bidrage til forskning inden for psykisk sundhed, hvilket kan føde ind i klinisk praksis.
Kriseintervention: Psykologer er ofte involveret i kriseintervention, hvor de f.eks. afholder debriefing og krisesamtaler efter alvorlige hændelser på et afsnit eller i en patients liv eller ved større akuthændelser.

Kilde: Nøgletal for sygehusvæsenet og praksisområdet (esundhed.dk)

Kilde: ”DK2030 Danmark rustet til fremtiden”, Finansministeriet, 2023, side 110.

Mere forskning i tværfaglig behandling med patienten i fokus

I en tid hvor antallet af børn og unge med diagnoser fortsætter med at stige drastisk, og hvor flere mennesker rammes af psykisk lidelse, er det tydeligt, at vi mangler viden om, hvordan vi bedst forebygger og behandler psykisk lidelse.

Det kalder på mere fokus på og en betydelig opprioritering af den frie, uafhængige og patientnære forskning i psykiatrien, som i årevis har stået i skyggen af forskning i somatiske sygdomme. Det er også vigtigt at sikre sammenhæng mellem forskningen og praksis, så gode og relevante forskningsresultater bedre kan implementeres og gøre gavn.

Det er desuden vigtigt, at der i højere grad etableres tværfaglige forskningsmiljøer, hvor psykologer på lige fod med andre faggrupper kan forske i de tværfaglige indsatsers virkning og udvikling. Det er en vigtig del af at sikre tværfagligheden i fundamentet af psykiatrien, som er et tværfagligt speciale.

Dansk Psykolog Forening foreslår:

Psykiatriplanens forskningspulje gøres permanent
Med aftalen om en 10-års plan for psykiatrien blev der i 2023 afsat 100 mio. kr. til forskning på psykiatriområdet. Denne bevilling skal gøres årlig og permanent frem mod 2030, så der kanaliseres flere nationale midler til en styrket forskningsindsats bl.a. med fokus på praksis- og patientnære behandlingsindsatser, ligesom der bør oprettes flere forskerstillinger i psykiatrien.

Mere forskning med fokus på:

Effekten af mere helhedsorienterede og patientcentrerede behandlingsmetoder i psykiatrien, som skal kortlægge effekten af non-farmakologisk behandling og synergien ved at kombinere medicin med f.eks. psykologbehandling og psykoedukation – både på kort og lang sigt.
Forebyggelse og tidlige indsatser i kommunernes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og det nye lettilgængelige tilbud, som alle kommuner opretter over de næste par år. Det er afgørende, at vi kender effekten af de nære, forebyggende indsatser, så vi kan justere og gøre det, der virker for børn, unge og deres familier.
Forskning i digital psykologbehandling. Digitale behandlingsmetoder vinder frem, herunder digital psykologbehandling. Der mangler dog stadig forskning på dette meget fremadstormende område, fx internetbaserede guidede/selvhjælpsprogrammer, brug af virtuelle face-to-face behandling (video), typer af psykiatriske lidelser, målgrupper, omkostningseffektivitet m.m.
Forskning i traumefokuseret behandling (EMDR og Prolonged Exposure). Nye studier viser, at traumefokuseret behandling kan være en meget effektiv behandling af mennesker med psykoselidelse. Fx viser et studie fra Holland, som undersøgte effekten af traumefokuseret behandling til personer med psykoselidelse og PTSD, lovende resultater. Forskningsfeltet er dog stadig lille, og der er behov for flere studier/mere forskning.

Få midler går til forskning i psykiatri

I perioden 2011-2016 uddelte det Frie Forskningsråd samlet mere en 1,7 mia. kr. til sundhedsfaglig forskning, og kun 60,8 mio. kr. (ca. 3,5 %) var målrettet psykiatrisk forskning.

Flere psykologer i fremtiden

Der er bud efter psykologer til at løse mange af samfundets udfordringer, og derfor er det godt, at der er gode prognoser for antallet af psykologer, der uddannes fra universiteterne. Over de sidste 10-15 år er psykologiuddannelsen blevet mere eftertragtet, og universiteterne optager og uddanner langt flere end tidligere. Antallet af årligt færdiguddannede er de seneste 10 år vokset med mere end 60%, se figur nedenfor. Væksten i antallet af færdiguddannede psykologer har bidraget til – og vil også fremadrettet sikre – en betydelig nettotilvækst af psykologer i beskæftigelse, da der uddannes flere, end der udgår af arbejdsstyrken.

En fremskrivning af psykologstanden foretaget af Dansk Psykolog Forening med afsæt i antallet af psykologer i 2021 viser, at der i 2031 kan være mellem 39 % og 71 % flere psykologer i arbejdsstyrken end niveauet i 2021.

Dette understøttes af en aktuel analyse af Finansministeriet, som skønner, at udviklingen i udbuddet af psykologer overstiger udviklingen i efterspørgslen af psykologer med ca. 4.600 frem mod 2035.

Kilde: dst.dk, Dansk Psykolog Forenings egne beregninger.

Løft af psykiatrien giver samfundsøkonomisk mening

Det antages, at ca. 580.000 mennesker på nuværende tidspunkt har en psykisk lidelse, og det skønnes, at ca. 40-50 % af befolkningen i Danmark i løbet af livet til få en psykisk lidelse23. Det har ofte store menneskelige konsekvenser både for den, der er ramt, men også de pårørende. Samtidig er der store samfundsmæssige konsekvenser. Depression er den dyreste sygdom, vi har i Danmark overhovedet – den koster samfundet 25 mia. kr. årligt i produktivitetstab. Derfor er der også et stort potentiale i, at vi som samfund forbedrer behandlingen i psykiatrien.