Underviser: Psykolog,Henriette Rønhof Sloth
I CFT benyttes evidensbaserede terapeutiske strategier og teknikker til afhjælpning af
psykiske vanskeligheder, herunder metoder fra mindfulness og visualisering, gestaltterapi,
kognitiv terapi, emotionsfokuseret terapi og psykodynamisk/ tilknytningsorienteret terapi.
CFT har særligt fokus på skam og selvkritik som vedligeholdende faktorer for psykiske
vanskeligheder og på strategier til at håndtere skam og selvkritik på mere hjælpsomme
måder.
CFT er en transdiagnostisk tilgang, som er videreudviklet til at kunne hjælpe mennesker
med et bredt spektrum af psykiske udfordringer: angst, depression, vredesproblemer,
spiseforstyrrelse, stemmehøring, PTSD og personlighedsforstyrrelser.
CFT tilbyder desuden terapeuter mulighed for at arbejde med egne følelser af skam,
utilstrækkelighed og omsorgstræthed, som ofte slider på os i vores arbejde og privatliv.
Underviser:
Henriette Rønhof Sloth er privatpraktiserende psykolog med ydernummer, specialist i
psykoterapi samt mangeårig ekstern lektor på SDU. Desuden indehaver af Kognitiv Center
Fyn, der arrangerer og afholder kurser i kognitive behandlingsmetoder samt uddannelser i
CFT.
Henriette har længerevarende psykoterapeutiske uddannelser i såvel psykodynamisk som
adfærdsterapi (DAT) og CFT og har i de sidste 10 år arbejdet med CFT. Hun er en erfaren
og inspirerende underviser, der har afholdt flere efteruddannelseskurser i CFT både for
psykologer og personale i børne- og ungdomspsykiatrien.
Kursets form og indhold:
Kurset er praksisnært og med fokus på at træne konkrete terapeutiske færdigheder. Vi har
desuden fokus på at skabe en tryg og hjælpsom stemning blandt deltagerne. Vi vil gennem
veksling mellem oplæg, demonstration af øvelser samt øvelser i små grupper træne
psykoedukation, mindfulnessøvelser samt caseformulering og terapeutisk arbejde med
skam og selvkritik. Endelig er der på kurset også fokus på, hvordan vi som psykologer kan
have brug for at træne compassion, og hvordan det kan hjælpe os til at møde klienterne
med compassion.
Målgruppe:
Kurset er for psykologer uanset arbejdsfelt.
Godkendt til specialistuddannelse:
Kurset forventes godkendt til specialistuddannelsen i psykoterapi for voksne under
Specialiseringsmodulet, ”Anden teoretisk referenceramme” (emneområde: 12.4.4.2.3)
Tid og sted:
Den 30-31 okt. + 1 nov., 2024, kl. 9-16: DanHostel Aarhus, Marienlundsvej 10, 8240
Risskov.
Den 27-28 november, 2024, kl. 9-16: DanHostel Aarhus, Marienlundsvej 10, 8240 Risskov.
Deltagergebyr:
Medlem af DPSP: kr. 7.900.
Medlemmer af DP: kr. 9.900.
Psykologistuderende: kr. 4.900.
Ikke-medlemmer af DP: kr.15.900.
Deltagergebyret er inklusive morgenkaffe, frokost, snacks og eftermiddagskaffe alle dage. Der er ikke pålagt moms.
Tilmelding:
Senest d. 15.09.2024 via MitDP. Tilmeldingen er bindende. Regler for til- og
afmelding ses på dpsp.dk. Der er 20 pladser på kurset, som besættes efter ”først til
mølle princippet”.
xxx
Xxx
Xxx
xxx
Eventuelle afvigelser fra Dansk Psykolog Forenings generelle salgs- og leveringsbetingelser beskrives her: