Medlemsdag m/ generalforsamling

Generalforsamling / Årsmøde

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 402417
  •  
  • 23.11.2024 - 23.11.2024
  • 17.11.2024
  • 60
  • -
  • Tilmeld

Vi holder medlemsdag! Kom og vær med når vi inviterer til et spændende oplæg med efterfølgende generalforsamling, hvor du får indblik i vores arbejde for psykologistudiet og alle os studerende, og hvor du kan komme med som frivillig eller bare give din mening til kende om aktuelle sager vi arbejder med.

Program:

11:30 – Ankomst og lidt snacks

12:00 – Oplæg inkl. pause

13:45 – Frokostpause

14:30 – Generalforsamling

15:30 – Kage og kaffe

Vi betaler transport og forplejning – se praktisk info nedenfor.

Om oplæg

Signe M. Hegestand er autoriseret psykolog, forfatter til bogen ”Psykisk Vold – sådan kommer du videre” og ekspert i psykisk vold, samt TEDxSpeaker.

Alt for mange kvinder er udsat for psykisk vold, og samtidig er denne voldsform også den hidtil mest usynlige og hidtil mest oversete.

”Den psykiske vold viser sig ikke fra den ene dag til den næste. Den starter i det små og tager gradvist til i styrke med nedgøringer, kritik, sure miner, tavshed og trusler. I den kolde haglbyge af mishagsytringer, bliver du måske mere og mere overbevist om, at det er dig egen skyld, at din partner trækker sig og ser på dig med et køligt blik.

Når du vender problemerne indad, risikerer du over tid at blive mentalt nedbrudt, så du mister troen på dig selv og fremtiden. Dit selvværd lider skade og jo længere tid, du er i det psykisk voldelige forhold, desto sværere er det for dig at komme ud af det og finde tilbage til dig selv. Du risikerer i stedet at udvikle stress, angst, depression og PTSD – ligesom mange, mange andre kvinder i din situation.” (Bagsiden af Signes bog, taget fra hendes hjemmeside)

Med afsæt i sin egen fortælling, og sit professionelle arbejde, som psykolog med speciale i denne psykisk voldelige relation, føres du igennem denne nedbrydende og dysfunktionelle dans, som psykisk vold er.

Dagsorden til generalforsamling

a. Valg af dirigent.

b. Beretning om sektionens arbejde både på landsplan og lokalplan.

c. Aflæggelse af regnskab.

d. Fastlæggelse af forslag til budget.

e. Fastsættelse af forretningsorden.

f. Valg jf. vedtægter

g. Indkomne forslag.

h. Eventuelt.

Praktiske informationer

Arrangør

Studentersektionen - evt. henvendelser kan rettes til studentersektionen@dp-decentral.dk

Sted

Studenterhus Aarhus, Richard Mortensen-stuen

Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus

Tid og varighed

23/11 2024, kl 11:30-16

Til- og afmelding

Tilmelding senest 17/11 aht. forplejning

Andet praktisk

Vi betaler transport og forplejning. I skal selv lægge ud for transport (og gemme kvittering!), og så vil der komme et link efterfølgende hvor i kan få tilbagebetaling. Vi dækker op til den billigste offentlige transportmulighed.