Morgenmøde for ledere: Tal dig til trygge relationer

Ledermøder

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 402242
  • Region Midtjylland 
  • 1.10.2024 - 1.10.2024
  • 24.9.2024
  • 10
  • -
  • Tilmeld

Du ved som leder at trygge relationer er vigtige for trivslen og effektiviteten. Men du mangler værktøjer til at blive en sand samtalemester og relationsskaber. På dette morgenmøde vil vi træne samtaleværktøjer, du kan bruge, når du taler med medarbejdere, lederkolleger og i netværksrelationer.

Du får værktøjer og inspiration til, hvordan du kan få bedre dialoger, samtidig med at vi træner din samtalemuskel. Du vil opleve, hvordan små trick vil styrke relationen, og få indblik i, hvordan du kan øge kvaliteten af dine samtaler.

Der er 3 indsatsområder:

·KONTAKT – hvad kan du gøre for at få flere relationer
·
TILLID – hvordan kan du speede tillidsprocessen op
·
KVALITET – hvad kan du gøre for at få flere af de gode samtaler

Der bliver ofte talt om psykologisk tryghed, (mis)trivsel, krænkelser, diversitet osv. Hjælpemotoren bag det hele – er samtalen, derfor er samtalemusklen essentiel at få trænet.
Glæd dig til en formiddag med værktøjer, inspiration og plads til et godt grin. Vi åbner dørene kl. 8.30 og serverer kaffe/te og en croissant, inden vi starter morgenmødet kl. 9.00.

Oplægsholder
Oplægsholder er
Signe Bonnén, partner og kommunikations- og samtalerådgiver i konsulentfirmaet FLOK, der hjælper offentlige og private virksomheder med at blive bedre til at skrive og tale. Signe har en fortid som kommunikationschef i Økonomistyrelsen, kommunikationsrådgiver for Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø og ekstern lektor på RUC og Københavns Universitet. I samarbejde med Lise Kissmeyer har hun skrevet bogen TAL SAMMEN – simple værktøjer til bedre samtaler.

Målgruppe
Arrangementet er forbeholdt ledere med ledelsesansvar, projektledere, udviklingsledere.

Arrangør
Arrangementet er en del af rækken af samarbejdet omkring arrangementer for ledere under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig, som er leder' og er arrangeret af:


Disclaimer”Da arrangement afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger, og at dit navn og arbejdssted vil fremgå af deltagerlisten. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation, og slettes af denne efter morgenmødet er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at framelde dig mødet.”

Praktiske informationer

Tid og sted

Tirsdag 1.10 kl. 9.00-11.00
Sundhedscenter Kolding, Multisalen
Sygehusvej 6
6000 Kolding.

Målgruppe
Mødet er målrettet ledere med personaleansvar.

Deltagergebyr

Det er gratis at deltage.

Tilmeldingsfrist

24.september 2024

Tilmelding efter fristens udløb

Kontakt kursuscenter@dp.dk