Selskab for addiktiv psykologis konference

Konference

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris
  • 402089
  • Region Syddanmark 
  • 24.10.2024 - 25.10.2024
  • 23.8.2024
  • 40
  • 1500 kr.
  • Tilmeld

Jubilæumskonference om klinisk psykologisk praksis på rusmiddelområdet 2024

I anledning af Selskabets 30 års jubilæum vil konferencen i år beskæftige sig med at belyse udviklingen af den særlige faglighed, som psykologer, der arbejder indenfor addiktionsområdet, bidrager med, og hvorfor det er vigtigt at understøtte og videreudvikle denne faglighed.

Det vil være oplæg om forskning, tværfaglig og tværsektorielt samarbejde, screening og udredning, evaluering og kvalitetssikring, terapeutiske tilgange og metoder, m.m.

Vi vil også drøfte de udfordringer og begrænsninger vi er stødt på i de forgangne år:
Hvorfor er vi og rusmiddelbehandlingen generelt ikke blevet mere effektiv?
Hvorfor er psykologer og psykologfagligheden ikke i større omfang i brug på mange rusmiddelcentre?
Hvorfor har psykologer ikke formået at sætte et endnu større præg på behandlingen, når man tager i betragtning, at psykologer i stort omfang bidrager med forskning på området?

2024 kommer desuden til at markere det år, hvor Selskabet, i samarbejde med Dansk Psykolog Forening, vil oprette en godkendt efteruddannelse i addiktiv psykologi.
Derfor vil vi bruge jubilæumskonference til at drøfte, hvad denne efteruddannelse skal indeholde, da der er mange veje at gå.

Foreløbigt program

Dag 1
Historisk perspektiv
Hvad har vi lært de sidste 30 år?
Hvad ville vi godt have vidst for 30 år siden?

Forskning
Hvad har været de vigtigste forskningsresultater på området.
Hvordan kan psykologer både læse forskningslitteratur, og applikere denne i behandlingsarbejdet, således at resultaterne fra forskningen kommer ud ”at leve”.

Psykologens roller
Hvad er de forskellige funktioner og roller psykologer udfylder på rus-og afhængighedsområdet. Hvad er deres bidrag til bedre behandlingstilbud?

Dag 2
Tværsektorielt samarbejde
Hvilke funktioner har psykologer ift. det tværsektorielle samarbejde?
Hvordan kan vi f.eks. bygge bro mellem de kommunale, regionale og private behandlingstilbud?
Dette er vigtigt i en tid med psykiatrireform, hvor regionerne vil komme til at overtage noget af arbejdet fra de kommunale rusmiddelcentre, og hvor private udbydere i stigende grad lykkes med at overtage en del af behandlingen fra de kommunale centre.
Hvordan kan vi som psykologer sikre, at vores behandlingstilbud både er ”konkurrencedygtigt” og leverer et højt fagligt niveau, uanset hvor vi er ansatte.

Tværfagligt samarbejde
Hvordan kan psykologer udvikle og tilbyde en specifik/kvalificeret ydelse på institutioner, hvor de ofte er alene med deres faglighed.
Efteruddannelsen i addiktiv psykologi
Drøftelse af den kommende efteruddannelse.

Praktiske informationer

Sted

Grand hotel
Jernbanegade 18
5000 Odense

Tid og varighed

fra torsdag d.24. okt. kl.9.30 til fredag d.25. okt. kl.13.00.

Til- og afmelding

den 23.8.24

Andet praktisk

Vær opmærksom at tilmeldingsprisen med overnatning er kr. 2700.
Tilmelding efter d.23.8.24 sker ved at skrive til kursus@addiktivpsykologi.dk
Der er kun garanteret pladser med overnatning indtil d.23.8.

Eventuelle afvigelser fra Dansk Psykolog Forenings generelle salgs- og leveringsbetingelser beskrives her:
Bemærk tilmelding er bindende efter d.23.8.24.