Emma Beck, Ph.d., MRes.psych., Cand.psych.aut, specialist i psykoterapi.
Velkomst ved Dansk Psykolog Forenings forperson Dea Seidenfaden.
Nyere sundhedsfaglige, sociopolitiske, juridiske landvindinger omfatter en befolkningsmæssig større diversitet inden for køn og seksualitet og en depsykopatologisering af mennesker, der bryder med normer for køn og seksualitet. Eksempelvis er man i den nyeste udgave af WHO’s diagnostiske klassifikationssystem, ICD-11, ophørt med at kategorisere diagnosen for kønsinkongruens hos børn og voksne som en mental lidelse. Samtidig peger danske undersøgelser på en markant ulighed i mental sundhed for LGBT+-personer, som gør sig gældende allerede i grundskolen.
Som psykologer har vi på flere måder en central plads i denne udvikling, og det skærper kravene til at være på omgangshøjde, dvs. være velinformeret og nysgerrig på nye etiske overvejelser og fordringer.
Til dette fyraftensmøde får du:
Fyraftensmødet veksler mellem oplæg og aktiviteter som fx refleksionsøvelser i break out rooms afhængig af deltagerantal.
Emma Beck
Emma Beck, Ph.d., MRes.psych., Cand.psych.aut, specialist i psykoterapi. Emma har tidligere arbejdet forskningsmæssigt i børne- og ungdomspsykiatrien med mentalisering, tilknytning og unges personlighedsudvikling og psykoterapeutisk effektforskning, samt været ansat på Det Nationale Sorgcenter og Københavns Universitet. Emma er privatpraktiserende psykolog og arbejder bl.a. med kønsidentitet og transkønnethed hos børn, unge/yngre voksne og deres familier og har fortsat tilknytning til et internationalt forskningsmiljø. Emma er forperson i DP’s Selskab for Køn og Seksualitet og med i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for revision af vejledningen for Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold.
Kurset afholdes virtuelt via zoom og link finder du i bekræftelses mailen i forbindelse med din tilmelding, så husk at gemme den.
15. august 2024, kl. 17.00-19.00.
15. august 2024, kl. 17.00.
Gratis fyraftensmøde kun for medlemmer.
Gebyr for udeblivelse til gratis arrangementer.
Du vil blive opkrævet et gebyr på 150 kr. ved udeblivelse på gratis arrangementer i Dansk Psykolog Forening. Hvis vi har modtaget dit afbud umiddelbart inden arrangementets start i ’MitDP’ vil du ikke blive opkrævet gebyret. Du kan kun melde afbud via mitdp.
Til fyraftensmøder og medlemsmøder behøver du ikke have kameraet tændt, medmindre du ønsker ordet. Men du skal stadig være opmærksom på, at andre ikke har adgang direkte eller indirekte.