Høring af Sundhedsstrukturkommissionens rapport

Dansk Psykolog Forening har fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget ’Høring af Sundhedsstrukturkommissionens rapport’.

Baggrunden for høringen er, at regeringen i marts 2023 nedsatte en Sundhedsstrukturkommission, der skulle udarbejde en række analyser, anbefalinger og forslag til modeller til den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. Dette skyldes, at det danske sundhedsvæsen nu og i de kommende år står overfor markante udfordringer. For det første vil et stigende antal ældre betyde flere kronikere og aldersbetingede sygdomme. Samtidig ses en udvikling, hvor flere børn og unge bliver diagnosticeret med psykiske lidelser.

Kommissionen fik bl.a. til opgave at udarbejde forskellige modeller for organiseringen af det fremtidige sundhedsvæsen. Modellerne skal understøtte et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen præget af lighed, nærhed og en bæredygtig organisering.

I rapporten præsenteres tre modeller for forvaltningsstrukturen og opgaveplacering i sundhedsvæsenet og seks generelle anbefalinger til den fremtidige organisering, som er uafhængige af valget af forvaltningsmodel. Til anbefalingerne knytter sig en række konkrete forslag.

For mere dybdegående information om indholdet af rapporten, se da nedenstående høringsmateriale.

Dansk Psykolog Forening sender et høringssvar, som på et overordnet strategisk plan forholder sig til rapportens anbefalinger – det skyldes at dette blot er beslutningsgrundlaget. Hvis du ønsker at bidrage til høringssvaret med dine overordnede opmærksomheder, skal du sende dem ind igennem formularen herunder. Vi beklager denne korte frist, der skyldes, at ministeriet har lagt høringsperioden over sommerferien.

Høringsfrist: 3. juli

 

    Er du medlem af DP?

    Vedhæft gerne høringssvar

     

    Høringsmateriale:
    Høringsbrev
    Sammenfatning – Sundhedsstrukturkommissionen
    Hovedrapport – Sundhedsstrukturkommissionen

    Har du spørgsmål til processen, kan du kontakte DP på e-mail: ajs@dp.dk

    Bemærk at vi i Dansk Psykolog Forening ikke forventer at afgive høringssvar medmindre, at der kommer input fra medlemmer.