Seniortræf KBH

Velkommen til Seniortræfs side. Her kan du se aktuelle arrangementer.

Møder i Seniortræf

For at deltage i møderne skal du være registreret i Dansk Psykolog Forening med et medlemskab for pensionerede fagpsykologer.
Desuden kan medlemmer af foreningen, der imødeser pensionering inden for en overskuelig fremtid, deltage.

Seniortræf, København

Kontaktpersoner

Irene Ravn Sørensen
E-mail: ireneravns@gmail.com

Annette Arnkjær
E-mail: arnkjaer.annette@gmail.com

Arrangementerne i Seniortræf afholdes altid en lørdag fra kl. 10.30-13.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.

Af hensyn til oplysning om dørkode samt bestilling af smørrebrød skal tilmelding ske enten ved mail til booking@dp.dk eller telefonisk til Kursuscentret i Dansk Psykolog Forening, tlf. 35 26 99 55 eller via www.mitdp.dk senest 3 dage før pågældende seniortræf.

Program for Seniortræf 2024

Sæt kryds i kalenderen på følgende dato:

6. juni kommer Cand. Psyk. Lone Vestergaard og holder oplæg 
“Glæde – et sted i hjernen”

Glæde er et skønt og letsagt ord, men også en kompleks kemisk proces i hjernen. Tag din egen forunderlige hjerne med til et foredrag om glædens kemi ved cand.psych. og neuropsykolog Lone Vesterager Martinus. Lone fortæller om, hvor og hvordan glæden bor i hjernen – for kan vi lokalisere følelsen, så kan vi måske også påvirke vores egen oplevelse af glæde i hverdagen.

21. september holder Line Jee Hartmann Rasmussen oplæg, Fra psykisk stress til dårligt helbred
Line Rasmussen har en baggrund i Molekylær Biomedicin og Immunologi og er ansat ved Klinisk Forskningsafdeling på Hvidovre Hospital og tilknyttet Department of Psychology & Neuroscience, Duke University, USA. Her undersøger hun risikofaktorer, mekanismer og biomarkører for inflammation og immun-aldring samt mulighederne for at sænke kronisk inflammation for at bremse sygdomsudviklingen og forbedre helbredet for den enkelte. Hendes forskning har bl.a. vist, at personer som har været udsat for stress eller traumatiske oplevelser (fx vold og overgreb i barndommen) har forhøjet kronisk inflammation – en vedvarende betændelsestilstand i kroppen, der øger risikoen markant for udviklingen af mange folkesygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes, kræft og demens.

26. oktober – Information følger

31. november – Oskar Plougmann i en samtale med Peter Øvig
Forfatteren Peter Øvig (i samtale med Oskar Plougmand) vil fortælle ud fra sin anmelderroste bog ”Dem der ikke tier” om chokerende uhyrligheder, der har fundet sted indenfor Børneforsorgen i Danmark i nyere tid. Peter vil blandt andet fortælle om de nu voksne ofre, han har mødt, om reaktioner på bogen og lægge op til at samtale om mulige baggrunde og årsager til at uhyrlighederne kunne finde sted og stadig gør det. Samtalen er ikke for børn!