Compassion-træning kan hjælpe pårørende til psykisk syge

At være pårørende til et menneske med en psykisk lidelse er hårdt, både for den pårørendes fysiske og psykiske helbred. I Danmark angiver 38 %, at de er pårørende til en person med en psykisk lidelse, og af dem oplever 61 % øgede symptomer på stress, angst og depression. Derfor er det vigtigt at undersøge effekten af forebyggende interventioner, der kan fremme den pårørendes mentale sundhed.

Jeg begyndte ph.d.-projektet i efteråret 2017 under titlen Compassion Cultivation Training for informal caregivers of people with a mental illness. Compassion Cultivation Training forkortes CCT. Min baggrund for at beskæftige mig med compassion er, at jeg via mit arbejde som psykolog på Stanford University fik kendskab til det videnskabeligt dokumenteret program CCT. Jeg tog CCT-uddannelsen ved Stanford University og blev certificeret til at undervise i programmet. Efter mange år i USA vendte jeg hjem igen og ville gerne undersøge, via en ph.d., effekten af CCT- træningen på pårørendes mentale sundhed.

Ph.d.’en indeholder et randomiseret, kontrolleret studie, hvor 161 pårørende til mennesker med en psykisk lidelse deltog i et manualiseret compassion-træningsprogram over otte uger. Ved opfølgningen efter seks måneder var de pårørendes symptomer på depression, angst og stress fortsat nedsat og deres generelle trivsel øget.

Efter at jeg var blevet certificeret til at undervise i CCT, begyndte jeg at implementere compassion-træningen i det terapeutiske rum. Her erfarede jeg, at nogle af mine klienter fik det bedre ved hjælp af compassion-træningen. De udviklede redskaber til at kunne rumme svære følelser og finde mere hensigtsmæssige strategier til at håndtere deres hverdag.

Et eksempel på dette var en ung kvinde, som ofte havde det svært ved at være autentisk i sit forhold til sin kæreste. Hun var altid bange for, at han ikke ville synes om det, hun sagde eller gjorde, og hun oplevede derfor en del angst i relationen. I terapien lærte hun, via træning i compassion, at have en venlig og omsorgsfuld stemme i stedet for hele tiden at kritisere og dømme sig selv. Hun begyndte at kunne tage skridt hen mod at have modet til at sige de ting, hun følte, og give sin stemme til kende i forholdet til kæresten. Hun opdagede, at hun kunne have sine egne holdninger og meninger og stadig være i et kærligt forhold. Hendes angst blev derved meget mindre.

Effekterne fra terapien understøttes af forskningsresultater, som viser, at systematisk træning i compassion:

• øger positive følelser
• øger færdigheder inden for følelsesregulering, fx accept af svære følelser og tanker
• nedsætter undertrykkelse af følelser
• øger robusthed og opmærksomhed
• nedsætter bekymringer, tankevandring og negative følelser
• mindsker stress, depression og angst

På denne baggrund var jeg nysgerrig efter at undersøge, hvordan denne træning kunne øge pårørendes mentale sundhed.

Formålet med projektet var at undersøge, om compassion-træning nedsætter symptomer på stress, angst og depression samt øger generel trivsel hos pårørende til folk med en psykisk lidelse. Desuden var formålet at undersøge, hvilke virkningsmekanismer der skaber effekt på stress, angst og depression i compassion-kurset.

Projektet bestod af et randomiseret, kontrolleret studie med 161 pårørende fra to lokationer i Danmark, henholdsvis  Jylland og Sjælland. De pårørende var mellem 18 og 75 år gamle, og deres kære kunne have alle typer af psykiske lidelser.

De pårørende blev randomiseret til enten compassion-interventionen eller ventelistekontrol, og der blev indsamlet data på fire måletidspunkter: før, efter og ved hhv. tre og seks måneders opfølgning. Da al data var indsamlet, fik pårørende i ventelistekontrollen også tilbud om at modtage compassion-kurset.

Compassion handler om at have opmærksomhed på, at der er noget, som er svært (enten i os selv eller andre mennesker omkring os) og så mærke en intention og motivation til at ville lindre denne lidelse.

CCT-interventionen består konkret af, at deltagerne mødes i otte uger, i et gruppeformat af ca. 20 deltagere, én gang om ugen i to timer. I disse to timer arbejder og træner deltagerne med forskellige øvelser, dyader, gruppedialog og meditation. Derhjemme bliver deltagerne inviteret til at meditere via lydfiler ca. 20 minutter hver dag. Ugerne bygger oven på hinanden, så man træner og opbygger sin compassion-kompetence uge for uge. Figur 1 viser opbygningen af hver uge.

Projektresultaterne viste, at de pårørendes symptomer på stress, angst og depression faldt med statistisk signifikans. Disse resultater var vedvarende signifikante ved seks måneders opfølgning.

Det samme gjaldt generel trivsel, som var målt ved deres egen opfattelse af stress og robusthed (dvs. hvor hurtigt de kom tilbage til normal efter en svær hændelse). Ydermere øgede det de pårørendes følelsesreguleringsfærdigheder.

Alle disse resultater var statistisk signifikante ved seks måneders opfølgning. Interventioner har ofte en umiddelbar effekt, men styrken ved dette studie er, at effekten, som compassion-træningen havde, stadig var statistisk signifikant ved seks måneders opfølgning – både på symptomer på stress, angst og depression samt på følelsesreguleringsfærdigheder og robusthed, som gør dig i stand til at vedligeholde et godt mentalt helbred. Mindfulness og self-compassion var øget og vedblivende signifikante ved seks måneders opfølgning.

Desuden viste projektet gennem en mediationsanalyse, at mindfulness og self-compassion er de aktive ingredienser i selve compassion-træningen, som nedsætter symptomer på stress, angst og depression.

Compassion-træning som forskningsfelt er nyt i Danmark. Dog breder interessen sig for træningen, både hos psykologer og hos sundhedsprofessionelle på de danske hospitaler.

Forskningsresultaterne kan bruges på mange forskellige måder. Resultaterne kan fx bruges som information om, at der findes en relativ nem og forebyggende intervention til pårørende, som de kan deltage i, og som styrker deres mentale sundhed. Når pårørende kommer ind ad døren hos privatpraktiserende psykologer og udviser symptomer på stress, angst og/eller depression, kan resultaterne bruges til at implementere øvelser såsom self-compassion og mindfulness i terapien og derved give de pårørende nogle redskaber til at kunne træne deres mentale sundhed.

Breder man det mere ud, kan resultaterne bruges til mange forskellige typer af patienter (eller psykologer), som ikke trives – måske pga. stress, empatisk udmattelse eller høje niveauer af selvkritik. I disse tilfælde kan denne træning også anvendes til at arbejde med den mentale trivsel. I den internationale arena undersøger forskere effekten af compassion-træningen inden for forskellige psykiske lidelser. Resultaterne peger i retning af en positiv effekt af træningen på patienternes mentale sundhed (Petrocchi et al., 2023). Der mangler dog meget forskning inden for området endnu.

Ph.d.-projektet blev vejledt af kollegaer fra Dansk Center fra Mindfulness, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet: Lone Overby Fjorback, centerleder, overlæge, lektor, ph.d., certificeret MBSR-lærer og Lise Juul, master i folkesundhed (MPH), ph.d. og lektor. Tak for samarbejde og støtte til CSV Kolding – Center for specialundervisning og rådgivning for unge og voksne.

I dag arbejder jeg på Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Dansk Center for Mindfulness, hvor jeg forsker videre i compassion-træningen og mental sundhed. Aktuelt om hvordan man kan implementere compassion i sundhedsfaglige kontekster og i kommuner, til gavn for både ansatte, pårørende og borgere. Desuden træner vi andre professionelle i at varetage undervisning i Træning i Compassion (TIC), et otte ugers program, som vi har udviklet på baggrund af CCT og tilpasset en dansk kulturel kontekst.