Depression er ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO blandt de største sygdomsbyrder på verdensplan. Depression tager ofte en kronisk form med hyppige tilbagevendende episoder. I Danmark alene har mere end 300.000 danskere haft en depression, og mange oplever, at depressionerne let vender tilbage eller bliver kroniske.
Hvis du har haft en depression, er der 50 % risiko for tilbagefald, og efter tre episoder er risikoen 80-90 %. Selvom antidepressiv medicin kan halvere risikoen for tilbagefald, foretrækker mange psykologisk behandling frem for medicin, og ikke alle oplever tilstrækkelig virkning af medicin.
Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT) kan være et alternativ til medicinsk behandling af tilbagevendende depression. MBKT blev udviklet af tre forskere, som havde fundet frem til, at personer, der har haft tidligere episoder af depression, har en øget kognitiv sårbarhed for at udvikle ny depression. Sårbarheden medfører, at et nedsat stemningsleje let reaktiverer depressive tankemønstre, og MBKT er derfor udviklet til at forebygge, at en reaktivering af depressive tankemønstre eskalerer til en ny depressiv episode.
Flere randomiserede studier har vist, at MBKT er en effektiv behandling til både forebyggelse og behandling af depression. MBKT kan halvere risikoen for tilbagefald af depression i lighed med farmakologisk behandling samt ved udtrapning af antidepressiv medicin (1, 2).
Videnskaben har dog endnu en begrænset forståelse af virkningsmekanismerne bag effektiv MBKT-behandling (3-5). En bedre forståelse af virkningsmekanismerne er essentielt for at kunne forbedre behandlingseffekten og finde ud af, hvilke personer der vil have mest gavn af MBKT sammenlignet med medicin eller anden psykologisk behandling (3-5).
Formålet med mit ph.d.-projekt var at undersøge, hvordan MBKT påvirker hjernen, og identificere aktive virkningsmekanismer. Hertil at dokumentere, at MBKT kunne reducere depressive symptomer og tilbagefaldsrisiko over et år i en dansk målgruppe, som udenlandske studier tidligere har vist.
Et randomiseret, kontrolleret studie med 80 individer med tilbagevende depression fra Region Midtjylland i Danmark. Deltagerne var mellem 18 og 80 år gamle og havde haft mindst tre episoder af depression.
Deltagerne blev randomiseret til enten at modtage MBKT i tillæg til vanlig behandling eller til at fortsætte vanlig behandling. Udover at måle på depressive symptomer og stress inkluderede vi en række mål til at studere virkningsmekanismer og et eksperimentelt fMRI-design til at måle på ændringer i hjernens netværk under hvile, en guidet mindfulness øvelse og en induceret ruminationstilstand før og efter behandlingen (6, 7). Vi fulgte deltagerne et år efter behandlingen og målte depressive symptomer hver 3. måned i opfølgningsperioden.
MBKT er en gruppeintervention med otte sessioner af to en halv times varighed, hvor deltagerne træner en mindful og ikke-dømmende opmærksomhed på tanker, følelser og kropssensationer og arbejder med at genkende depressive tankemønstre og regulere opmærksomheden gennem øvelser, gruppedialog og refleksion. Hertil kommer en stilhedsdag og dagligt hjemmearbejde.
MBKT integrerer elementer fra kognitiv adfærdsterapi med træning i mindful bevidsthed og meditation. Mindfulness kan defineres som en bestemt måde at være opmærksom på, der er karakteriseret ved bevidst observation af nuværende oplevelser, herunder tanker, emotioner og kropsfornemmelser uden at dømme og evaluere dem. Netop kombinationen af mindfulness-teknikker og elementer fra kognitiv adfærdsterapi øger ifølge den teoretiske model deltagernes evne til at være bevidste om og erkende, når depressive tankemønstre automatisk aktiveres, og til i højere grad at kunne frigøre sig fra disse tankemønstre. (8)
Resultaterne viste, at symptomer på depression og stress faldt med statistisk signifikans og stor effekt efter MBKT-behandling kombineret med vanlig behandling sammenlignet med kontrolgruppen, der kun fik vanlig behandling, og disse resultater var vedvarende ved 12 måneders opfølgning (9). Danske patienter med tilbagevendende depression, der tilbydes MBKT i tillæg til vanlig behandling, klarer sig således væsentligt bedre end patienter, der kun tilbydes vanlig behandling.
De kliniske forbedringer kunne også ses på hjerneskanningerne. Hjerneskanningerne viste en ændring i salience-netværket i den ruminative tilstand efter MBKT. Salience-netværket spiller en central rolle i bl.a. emotionsregulation, kropsbevidsthed og opmærksomhedsregulering. Ændringen i salience-netværket kunne statistisk set forklare (via en mediationsanalyse), at deltagerne, der havde modtaget MBKT-behandlingen, rapporterede en øget evne til at kunne regulere opmærksomheden og flytte fokus fra negative tanker til kropslige sensationer (6).
Deltagerne, som havde modtaget MBKT-behandlingen, rapporterede også en øget evne til at være bevidste om depressive tanker uden i samme grad at blive fastlåst i negative tankemønstre. Netop denne evne, som også kaldes metakognitiv bevidsthed eller decentering, forklarede statistisk set (via en mediationsanalyse) den største reduktion i depressive symptomer efter MBKT-behandlingen (7).
Sammenlignet med udlandet halter Danmark bagefter i forhold til at udbyde MBKT som en evidensbaseret offentlig behandlingsmulighed for tilbagevendende depression. Ved at kunne vise effekten af MBKT i en dansk befolkning håber vi, at vores resultater kan få indflydelse på fremtidige kliniske retningslinjer for non-farmakologisk behandling af depression i Danmark og for udbredelse af MBKT som behandlingsmulighed i Danmark.
En bedre forståelse for, hvordan MBKT virker, er også afgørende for at kunne nå frem til, hvilke individer med tilbagevendende depression der kunne have mest gavn af MBKT, og hvordan behandlingen kan optimeres og tilpasses til forskellige sammenhænge.
Ph.d.-projektet blev vejledt af professor Andreas Roepstorff, Aarhus Universitet; professor Willem Kuyken, Oxford Universitet og lektor Lone Overby Fjorback, Aarhus Universitet.
Siden min ph.d. har jeg arbejdet som postdoc ved hhv. Oxford Universitet i England og Donders Institute for Brain, Cognition and Behavior i Holland og foretaget analyser med nye dynamiske metoder inden for hjerneforskningen for bedre at forstå, hvad der sker i en ruminativ tilstand efter mindfulness træning. I efteråret 2024 indleder jeg et nyt postdocrojekt ved Aarhus Universitet støttet af Carlsbergfondet, hvor jeg vil forske videre i mindfulness for depression og de neurale virkningsmekanismer samt begynde et nyt pilotprojekt om unge og mental sundhed i forhold til klimakrisen.
