Ingeborg Farver-Vestergaard: ”Der kunne opnås meget ved at række ud til disse mennesker i en tidlig fase”

– Vi bruger mange ressourcer på at hive nødstedte op af floden. I stedet burde vi sende stafetter mod flodens udspring for at finde ud af, hvad der får folk til at falde i og ligge hjælpeløst og plaske.

Ingeborg Farver-Vestergaard er psykolog og forsker i psykosociale indsatser i forhold til mennesker med KOL (= Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) og beslægtede lidelser. Hun observerer, at der kunne gøres meget mere for KOL-patienter, når det gælder opsporing og forebyggelse, og det mentale er et væsentligt aspekt.

I sin forskning undersøger hun interventioner, der kan forbedre prognosen og livskvaliteten hos denne enorme patientgruppe, som tæller over 400.000 danskere.

– Der er den dobbelthed i sygdommen, at de, der er svært syge med KOL, fylder rigtig meget i sundhedsvæsenet, men de fylder meget lidt i samfundet og i den enkelte danskers bevidsthed, siger Ingeborg Farver-Vestergaard.

Der er cirka 10 mennesker, som dør af KOL hver dag i Danmark. KOL er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark efter kræft, oplyser hun. Og op mod 40 personer bliver indlagt hver dag, og genindlæggelse er så udbredt, at patienterne – med en uheldig popularisering – kaldes svingdørspatienter.

– I lang tid har man kaldt sygdommen for rygerlunger. Der har været en forståelse om, at KOL er en naturlig følge af at ryge, og at så må de berørte bare leve med vejrtrækningsproblemer og hoste og andet ubehag. Sygdommens alvor er talt ned. Men når man har KOL, sker der en snigende forværring, og patienterne bliver typisk voldsomt forskrækkede, når de opdager, at sygdommen er så fremskredet, at den påvirker hele deres kropslige og mentale system, siger hun.

Supplerende bemærker hun, at måske er familien og netværket heller ikke bevidst om alvoren. At mennesker med KOL næppe heller er en gruppe, der råber op og stiller krav. Og at der er ikke den store fortælling om KOL på samme måde som om kræft og hjerteanfald. Der er ikke kendte, der i medierne beretter om livet med KOL, noterer hun.

– Der kunne opnås meget ved at række ud til disse mennesker i en tidlig fase. Indsatsen skal selvfølgelig ledsages af viden og vejledning om, hvad patienterne kan gøre for at forhindre, at det går galt, siger Ingeborg Farver-Vestergaard.

– Ressourcerne går i øjeblikket mest til brandslukning. Det er, når patienter kommer akut ind og presser systemet. Men det ville være godt, hvis vi kunne mobilisere hjælp, før det bliver så slemt, og sætte mere ind med tværfaglig håndtering og rehabilitering af disse mennesker. Der er noget, man kunne gøre smartere her, siger hun og minder om, at der findes den slags helhedsorienterede tilbud til for eksempel kræftpatienter.

”Et åbenlyst behov”

Ingeborg Farver-Vestergaard har base på Vejle Sygehus, som er en del af Sygehus Lillebælt. Her møder P hende på hendes kontor i en rødstensbygning, hvor der hen over tagene er udsigt til grønne trækroner højere oppe i terrænet.

Hun fortæller, at hun tidligt i sin psykologiuddannelse blev interesseret i sundhedspsykologi. Hun var tilknyttet professor Bobby Zachariae på Aarhus Universitet, som har netop dette speciale.

Ingeborg Farver-Vestergaard blev sporet ind på KOL under et forskningsophold i Storbritannien. Hun fulgte et britisk projekt om KOL-rehabilitering, og hun indså, at der foregik uhyre lidt i Danmark på området.

– Der var mulighed for at gøre en forskel. Der var et åbenlyst behov, siger hun.

Hendes forskning i de følgende år har vundet så meget anerkendelse, at hun blev belønnet med Dansk Psykolog Forenings juniorforskerpris i 2023.

Pristildelingen blev begrundet med hendes ”bidrag til udviklingen af et strategisk vigtigt praksisområde inden for psykologien”.

Angst og undgåelsesadfærd

Ingeborg Farver-Vestergaard forklarer, at KOL-patienter beskriver åndenød som det mest invaliderende symptom. Der er en klar psykisk komponent – både når de har akutte vejrtrækningsproblemer, og når de frygter for at komme til at skulle hive efter vejret.

– Frygten for åndenød ligger der som en underlægningsmusik hele tiden, og tidligere anfald nærer den blot, siger hun.

– I stedet for at betragte det psykologiske som en overbygning på åndenøden, skal man nok se det som en psykologisk indbygning, fordi åndenøden også er et subjektivt oplevet fænomen. Det er de følelsesmæssige tolkninger – tænkningen, opmærksomheden, hukommelsen – der bliver bestemmende for, om porten til åndenødssignalerne bliver åbnet. Det er der efterhånden god neuropsykologisk belæg for, siger Ingeborg Farver-Vestergaard.

Den mest hyppige mentale reaktion blandt KOL-patienter er angst, oplyser hun.

Hertil kommer, at angsten hos nogle fører til forsøg på at undgå situationer, der kan udløse åndenød. Derved bliver patienten måske mere passiv, sidder mere derhjemme og føler mere og mere afmagt og en begyndende håbløshed. Der er ifølge Ingeborg Farver-Vestergaard også en øget forekomst af depression i denne patientgruppe.

– Mange med KOL er bange for, at de skal komme ud af kontrol med vejrtrækningen, når de anstrenger sig fysisk. Så de skruer ned for aktiviteten og forestiller sig, at de derved passer på sig selv. Men på langt sigt er fysisk aktivitet godt i forhold til sygdomsudviklingen og deres trivsel, siger Ingeborg Farver-Vestergaard.

Terapi og træningsforløb

Psykologer kan indgå i en tværfaglig rehabilitering af KOL-patienter på flere niveauer, påpeger Ingeborg Farver-Vestergaard.

Det mest oplagte er individuel psykologhjælp til personer KOL, som er blevet screenet for eksempelvis angst eller depression.

– Det er kendt, at der er en øget risiko for at få en mental komorbid lidelse, hvis man er diagnosticeret med KOL, siger hun.

Så er der gruppen af KOL-patienter, som måske har symptomer på angst eller depression, men de opfylder ikke kriterierne for en egentlig diagnose. Her er det relevant med hjælp, så de bliver i stand til at mestre deres sygdom på en måde, så de kan opretholde en vis livskvalitet, vurderer Ingeborg Farver-Vestergaard. Hun foreslår, at kommuner og hospitaler arrangerer træningsforløb for KOL-patienter på et antal uger, der forestås af et tværfagligt team.

– Her kan psykologer som en del af teamet komme ind og undervise patienter i, hvad de skal være opmærksom på i forhold til sygdommen, herunder mentale reaktioner. De kan henvise patienter til sideløbende støtte om nødvendigt. Og psykologer kan undervise frontpersonalet i rehabiliteringen, der tager sig af KOL-patienterne, i forståelsen af åndenød, angst og depression, tilgangen til fysisk aktivitet og andet, siger hun.

Ingeborg Farver-Vestergaard hæfter sig ved, at kun enkelte kommuner har tværfaglige indsatser af den art.

Angsthåndtering

I sin egen forskning har Ingeborg Farver-Vestergaard undersøgt, hvordan psykologiske indsatser kan medtages i rehabiliteringsprogrammet for KOL-patienter i forhold til angst. Udgangspunktet var metaanalyser, som tyder på små, men gode effekter af flere terapiformer.

Studiet med titlen Trænings-tryg er gennemført i et samarbejde mellem Vejle Kommune og Vejle Sygehus.

– Vi har som psykologer undervist personale i angsthåndtering, og hvordan personalet – ved hjælp af et særligt spørgeskema – kan vurdere den enkelte patients KOL-relaterede angst. Og det er før rehabiliteringen, så parterne kan tage denne indsigt med ind i rehabiliteringen.

– Vi har også hjulpet personalet med, hvordan de kan være med til at eksponere patienter med angst for det, som personerne er bange for. De taler om angsten, og de laver træning, hvor patienten gradvist er mere og fysisk aktiv på egen hånd og øver sig i det derhjemme. Vi tilstræber, at patienterne bliver mere træningstrygge, hvis man kan sige det på den måde, siger hun.

Ingeborg Farver-Vestergaard er netop blevet færdig med evalueringen af studiet, og den viser, at den KOL-relaterede angst falder i forløbet. Der er dog ingen kontrolgruppe, tilføjer hun. Evalueringen viser desuden, at samtidig med, at personalet har brugt tid på angsthåndteringen, er værdien af den øvrige rehabilitering ikke forringet.

– Vi kunne godt tænke os at lave et større studie, der omfatter flere kommuner og flere deltagere. Vi vil også gerne undersøge langtidsvirkningerne, siger hun.

Rygestop-motivering

Ingeborg Farver-Vestergaard har sin forskning også set nærmere på praksis og overvejelser i forhold til at anbefale rygestop til patienter med KOL og lungekræft.

Overlevelseschancerne øges med 30 procent, hvis patienten holder op med at ryge, når han eller hun får diagnosen. Ingeborg Farver-Vestergaard konstaterer, at der er et kolossalt potentiale i at promovere rygestop, og på trods heraf er rygestop ikke længere et centralt element i behandlingen på sygehusene.

Ingeborg Farver-Vestergaard har sammen med kolleger fastslået i en stor undersøgelse på Sygehus Lillebælt, at personalet langt overvejende viger tilbage fra tale om rygestop, fordi de er bange for at bryde alliancen med patient og påkalde sig vrede. En anden grund er, at personalet ikke ser det som deres opgave.

– Der er en ansvarsforvirring, siger hun.

Forskningen bestod også i at undervise sundhedspersonalet i, at et rygestop har gode effekter patienternes livskvalitet, prognose og overlevelse.

– Mange behandlere tror, at de tager den sidste glæde fra folk, hvis de tager rygning fra dem. Men faktisk oplever patienterne at få det bedre af et rygestop, og de får glæde ved at være i stand til at bryde afhængigheden, siger hun.

Studiet var også en undersøgelse af, hvordan den motiverende samtale er en velegnet metode for personalet til at indlede den vanskelige snak om rygestop.

– Ofte ved patienterne godt, at rygning er farligt, men på den anden side giver rygning noget at ty til ved modgang og stress, og det er et socialt bindemiddel. Så hvis sundhedspersonalet udelukkende præsenterer argumenterne til fordel for rygestop, kan det få patienterne til at hoppe over i den modsatte lejr. Den motiverende samtale kan løse dilemmaet ved, at personalet stiller åbne, nysgerrige spørgsmål, hvilket kan få patienten til at reflektere over egen rygepraksis, og hvad der skal til, for at en beslutning om rygestop lykkes. På den måde fremstår rygestop mere som en læreproces, siger hun.

Ingeborg Farver-Vestergaard og kollegerne er nu i gang med en landsdækkende undersøgelse på store udredningssteder for lungekræft om samme emne. Studiet handler om undervisningen af sundhedspersonale, personalets faktiske praksis og patienternes eventuelle beslutning om at indlede et rygestop.

Sundhedspsykologisk dagsorden

Ingeborg Farver-Vestergaard er formand for Dansk Sundhedspsykologisk Selskab, og hun presser på med selskabets dagsorden om, at statslige myndigheder, regioner og kommuner bør blive opmærksomme på, hvordan psykologfagligheden kunne inddrages meget mere.

– Der er for lidt fokus på, hvordan man kan screene for psykologiske symptomer i de nationale retningslinjer, pointerer hun.

– Psykologerne spiller jo en kæmpemæssig rolle i en-til-en-kontakten med patienterne og også gennem uddannelse og supervision af personalet, så frontpersonalet i vores sundhedsvæsen kan holde til at tale med patienter om det, der faktisk betyder noget, siger hun og nævner, at psykologer også kan hjælpe til, at pårørende har det godt og ved, hvad de skal gøre.

– Og så er vi tilbage ved scenariet ved floden: Psykologer kan være med til at forhindre, at folk kommer ud, hvor de ikke kan bunde, og bliver så syge og dårlige, at de får ekstremt meget brug for vores sundhedsvæsen, siger Ingeborg Farver-Vestergaard.