Efter covid-19 har både behandlere og mange af de personer, som søger vores hjælp, fået et anderledes forhold til at have samtaler over video. I sundhedsvæsenet ses en bevægelse mod at formidle mere information til patienterne over skærmen. Samtidig ved vi fra forskningen, at den menneskelige kontakt og alliancen bærer en stor del af behandlingseffekten på tværs af de forskellige psykologiske terapiformer. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan både deltagere og behandlere oplever at modtage og give behandling over skærmen. Med denne forskningsartikel vil vi belyse disse oplevelser ud fra online behandlingsprogrammet ”Stop for Stress”, der er blevet udviklet og afprøvet på Arbejdsmedicin på Aarhus Universitetshospital.
Det psykiske arbejdsmiljø har stor betydning for vores mentale helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet. I Danmark har der i mange år været fokus på sammenhænge mellem forhold i arbejdsmiljøet og mentale helbredsproblemer under betegnelsen arbejdsrelateret stress. I overensstemmelse med den internationale litteratur har vi på Arbejdsmedicin på Aarhus Universitetshospital påvist en god behandlingseffekt af kognitiv adfærdsterapi over for arbejdsrelateret stress. I perioden 2007 til 2010 gennemførte vi en randomiseret, kontrolleret undersøgelse af et gruppebaseret stresshåndteringsprogram baseret på kognitiv adfærdsterapi kaldet Midler mod Arbejdsrelateret Stress, MARS. Undersøgelsen viste en stor effektstørrelse af behandlingen på selvoplevet stress set i forhold til en ventelistekontrolgruppe. Behandlingen har siden været i drift på flere arbejdsmedicinske klinikker, og rådgivningsmateriale er blevet udbredt gennem undervisning til almen praksis, privatpraktiserende psykologer og behandlingsnetværk.
Selvom der findes evidensbaseret behandling af arbejdsrelateret stress, vil mange med betydelige stress-symptomer ikke modtage specialiseret behandling. Der er ikke kapacitet til at hjælpe alle med et behandlingsbehov, og andre forhold som fx geografisk afstand og manglende overskud til fremmøde kan også spille en rolle, ligesom der kan være personlige præferencer for henholdsvis et individuelt eller gruppebaseret behandlingsformat.
Online psykologisk behandling er en nyere måde at levere samme behandlingsprincipper som traditionel “ansigt-til-ansigt”-behandling og har vist sig lige så effektiv som samtaleterapi over for mentale helbredsproblemer som angst og depression. I online behandling tilgår patienten forskellige moduler på en telemedicinsk platform og guides løbende af en behandlingsansvarlig psykolog.
Med baggrund i ovenstående har vi på Arbejdsmedicin på Aarhus Universitetshospital i 2020 til 2023 udviklet et online behandlingstilbud, Stop for Stress, baseret på vores evidensbaserede behandlingsmanual. Stop for Stress er afprøvet på 30 patienter med tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor de har været henvist til vurdering og behandling af svær arbejdsrelateret stress.
I denne artikel vil vi dele deltagernes brugeroplevelse og udbytte af Stop for Stress og psykologernes oplevelse af at varetage online behandling. Deltagernes brugeroplevelse er undersøgt ved behandlingens afslutning via et valideret spørgeskema. En tredjedel af de deltagere, der gennemførte hele behandlingsforløbet, har derudover valgt at deltage i et telefoninterview, hvor de har uddybet deres oplevelse af Stop for Stress.
Adgang til og indhold i behandlingen
Deltagerne oplevede generelt, at adgangen til platformen fungerede godt. Den fleksible adgang blev positivt fremhævet og muliggjorde, at de kunne dosere tiden de brugte på platformen ud fra deres ressourcer og livssituation. Flere valgte at tilgå programmet på faste tidspunkter for at skabe kontinuitet og ro omkring processen og forpligte sig i lighed med et gruppeforløb. Det blev fremhævet som en fordel, at man kunne genbesøge moduler ved behov, og at adgangen til platformen bibeholdes i tre måneder efter endt behandling for at konsolidere og fastholde læring.
Flere deltagere gav udtryk for, at behandlingselementer som fx den kognitive diamant som analysemodel og arbejdet med tankefælder og leveregler fungerede godt i online formatet, og at programmet i sin helhed bidrog med værdifuld viden om arbejdsrelateret stress og håndteringsstrategier og i forlængelse heraf nye handlemuligheder. De, som sideløbende med deltagelsen i Stop for Stress var i gang med genoptrapning på arbejdet efter en sygemelding, oplevede programmet som en stor støtte.
Det blev også fremhævet, at programmet ikke måtte være for teksttungt og komprimeret, idet stress-symptomerne i sig selv kan vanskeliggøre tilegnelsen af nyt materiale, ligesom ikke alle moduler havde relevans for alle deltagere.
Identifikation med cases
I behandlingsprogrammet blev deltagerne løbende præsenteret for videoklip med tre cases indspillet med skuespillere, som hver især repræsenterede et typisk stressforløb. Deltagerne fik herved mulighed for at spejle sig i andres stressforløb, og de tilkendegav en høj grad af genkendelighed og identifikation med et eller flere af eksemplerne. Videoerne udgjorde en støtte, som medvirkede til normalisering af situationen og forstærkede håbet om bedring. De forskellige cases tjente som et godt afsæt til at reflektere over og forholde sig til egen situation og forstå egne reaktioner. Det til trods savnede flere deltagere muligheden for interaktion med andre og i fællesskab at kunne øve sig i at omsætte ny viden til praksis.
Relationen til psykologen
Kontakten til psykologen fandt sted via telefon, skriftlige beskeder og videosamtaler, og mange deltagere fremhævede dette som vigtigt for deres behandlingsudbytte. Psykologen mødte dem med forståelse for og nye perspektiver på deres situation, og de blev hjulpet godt videre ved hjælp af kontakten. Kombinationen af programmets fleksibilitet og den personlige kontakt blev fremhævet, og flere udtrykte, at programmet ikke ville kunne stå alene, idet kontakten til psykologen var givende og tryg og gjorde forløbet mere individuelt tilpasset. Enkelte deltagere oplevede ensomhed bag skærmen, hvilket kontakten til psykologen kunne mindske. Dog kunne psykologen ikke kompensere for oplevelsen af at tilhøre et fællesskab, som gruppeformatet muliggør.
Planlagt behandlerkontakt
Kontakten mellem deltageren og psykologen blev etableret ved den første adgang til platformen, hvor deltageren blev mødt af en velkomsthilsen fra psykologen. Efter hvert modul modtog vedkommende feedback på sit arbejde med øvelserne og svar på sine spørgsmål i et integreret beskedmodul. Der var indlagt op til tre videosamtaler i behandlingsforløbet, og telefonsamtaler kunne aftales efter behov. Kontakten til psykologen havde til formål at bidrage til deltagerens fastholdelse i og gennemførelse af behandlingen samt konkret støtte til håndtering af en problemstilling eller individuel tilpasning af behandlingen. Med støtte fra psykologen planlagde den enkelte sit arbejde på platformen, og psykologen var opmærksom på deltagerens aktivitet på de planlagte tidspunkter, så deltageren oplevede at modtage hurtig feedback. Fra psykologens perspektiv var det hensigtsmæssigt at opstarte patienter i mindre grupper og prioritere faste tidspunkter for fx feedback på platformen for at optimere arbejdet med at støtte deltagerne i deres individuelle proces.
Kvaliteten af kontakt
Psykologerne oplevede generelt, at det var muligt at etablere en god behandlingsalliance med patienterne i online formatet. Det var lettere at tilpasse den individuelle feedback på deltagernes arbejde, når psykologen også havde varetaget visitationen til Stop for Stress og mødt vedkommende fysisk forud for behandlingen. Etableringen af en god alliance bidrog til, at både deltager og psykolog oplevede et godt samarbejde, og at deltageren relevant efterspurgte støtte eller feedback og derfor arbejdede målrettet med behandlingsindholdet både på og uden for platformen.
I enkelte forløb var det vanskeligt at etablere den første kontakt, og her oplevede psykologen, at det var mere ressourcekrævende at give relevant feedback og motivere deltagerne til arbejdet. Der var også risiko for, at deltageren ikke gennemførte modulerne kontinuerligt med tilstrækkeligt udbytte eller afbrød behandlingen. Hvis deltagerens arbejds- eller livssituation ændrede sig væsentligt undervejs i forløbet, ændrede det tilsvarende på vedkommendes behov for støtte og udbytte af behandlingen. I tilfælde, hvor deltagerne på platformen havde meget forskellige forløb, behov og arbejdstempo, oplevede psykologen sit arbejde mere tidskrævende, og overblikket i de enkelte patientforløb blev udfordret. Samlet set oplevede psykologen det ikke væsentligt tidsbesparende at varetage den online behandling set i forhold til gruppebehandlingen.
Perspektivering
På baggrund af deltagernes og psykologernes brugeroplevelse af Stop for Stress og deltagernes positive behandlingsudbytte er der taget initiativ til en randomiseret, kontrolleret undersøgelse af online behandling versus ansigt-til-ansigt gruppebehandling. Online behandling repræsenterer et potentielt virksomt alternativ til gruppebaseret behandling og muliggør, at flere patienter kan modtage specialiseret, evidensbaseret behandling for arbejdsrelateret stress.
– Jeg havde undervejs i programmet en oplevelse af, at ”de har jo skrevet det til mig” på grund af genkendeligheden. Samtidigt var der en høj grad af normalisering i erkendelsen af at være ligesom alle andre, hvilket jeg oplevede som en stor støtte. Jeg fik en oplevelse af, at de fleste kommer godt igennem det, så det gør jeg nok også.”
– Ensomheden bag skærmen var den største forhindring – jeg savnede mennesker at dele forløbet med.
– For min personlighedstype har programmet fungeret perfekt. Jeg er introvert og forsigtig ude blandt andre og kan have svært ved at skulle forholde mig til nye mennesker.
– Jeg er ikke i tvivl om, at dette forløb har fungeret bedre for mig, end et gruppeforløb ville have gjort.
– Det har været godt, at der har været en rigtig person i den anden ende. Det gav en ro at vide, at man ikke bare interagerede med en maskine.
Deltagerne har givet samtykke til, at citaterne bringes i denne forskningsartikel.
