Mejeristen Rasmus fortæller, at det hele blev rigtig træls. Han var godt klar over, at han kom hyppigere i konflikter på arbejdet. Han trak sig oftere væk fra andre og fandt kun ro, når han cyklede. Han havde selvmordstanker. Men han vidste ikke, hvad der skete. Kollegerne bemærkede ikke, hvad der foregik.
Sådan er passager i en video, som Forum for Mænds Sundhed har lavet sammen med mejerikoncernen Arla. Emnet er mænd og psykiske problemer på arbejdspladser.
– Træls er det stærkeste ord, som Rasmus bruger om sin tilstand. Og der findes ikke en diagnose for træls, vel? siger Svend Aage Madsen.
Han er psykolog og forskningsleder på Rigshospitalet. Desuden er han formand for Forum for Mænds Sundhed, en tværgående organisation, som med viden og aktiviteter forsøger at fremme mænds sundhed.
Svend Aage Madsen betegner casen Rasmus som et skoleeksempel på mønstret hos mange mænd, som har det mentalt skidt. Sundhedssystemet er ifølge hans vurdering dårligt til at opspore mænd med psykiske udfordringer. De etablerede screeningsmetoder for angst, stress, depression og andet medfører, påpeger han, at der er et stort mørketal for mænd med psykiske lidelser i officielle opgørelser.
En anden følge er, at mange mænd ikke får hjælp i tide. Rasmus blev til sidst overtalt af sin kæreste til at gå til psykolog, som hurtigt konstaterede, at det var nødvendigt med en psykiatrisk intervention, og han var efterfølgende indlagt i to uger.
P møder Svend Aage Madsen kort før Mændenes Internationale Dag den 19. november. Stedet er Forum for Mænds Sundheds lokaler, som ligger i en tidligere DSB-rødstensbygning på baneterrænet nær Københavns Hovedbanegård.
Svend Aage Madsen hæfter sig ved, at der er mest samfundsmæssig bevågenhed om psykiske udfordringer blandt piger og kvinder, og det afspejler sig bl.a. i Sundhedsprofilen, 10-årsplanen for psykiatrien og Skolebørnsundersøgelsen.
Opgørelser viser i tråd hermed, at flere kvinder end mænd har psykiske problemer. Men han mener, at tallene ikke afdækker mænds faktiske mentale trivsel. For anden statistik afslører, at mænd er i større fare for at komme i ulykke som følge af mistrivsel: Mænd begår selvmord 3-4 gange så hyppigt som kvinder, mænd udgør tre fjerdedele af alle hjemløse, mænd har et alkohol- eller stofmisbrug dobbelt så hyppigt som kvinder, og mænd udgør over fire femtedele af samtlige med diagnosen ludomani.
– Det er meget vigtigt at interessere sig for, hvordan systemet opfanger, om folk har det dårligt. Problemet med de nuværende redskaber er forudsætningerne for mange spørgsmål i screeningen. Man har fået defineret de fleste psykiske lidelser som emotionelle tilstande, der kan sættes ord på. Mange mænd har traditionelt svært ved at give udtryk for følelser, og derfor bliver færre mænd med psykiske udfordringer registreret af opsporings- og diagnoseinstrumenterne, siger Svend Aage Madsen.
Han tilbyder som forklaring, at psykiske udfordringer historisk er blevet set som et overvejende kvindeligt fænomen knyttet til hysteri, neuroser og beslægtede tilstande.
Svend Aage Madsen opfordrer til, at opsporingen også zoomer ind på adfærd og konkrete forhold. Han foreslår at fokusere på, om folk har nære relationer. Gode nære relationer er gennem årtier blevet betragtet som den bedste beskyttelse mod depression og andre psykiske lidelser, lyder hans argument.
– Hvis man spørger personer, hvor ofte føler du dig udenfor, hvor ofte savner du nogen at være sammen med, og hvor ofte føler du dig ensom, så scorer langt flere kvinder end mænd højt, siger han med henvisning til bl.a. Sundhedsprofilen 2021.
– Men hvis man i stedet spørger personer, hvor ofte har du nogen at tale fortroligt med, så svarer flere mænd end kvinder, at det sker sjældent eller aldrig. De siger ikke, at de savner noget. De siger ikke, at de er ensomme, siger Svend Aage Madsen.
Forum for Mænds Sundhed offentliggjorde i februar en undersøgelse, der viser, at mere end en femtedel af mænd i alderen 25-39 år aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale fortroligt med. Undersøgelsen er foretaget blandt over 1.000 mænd af analyseinstituttet Norstat.
Aldersgruppen 25-39 år er valgt, fordi det er mænd, der typisk har fået arbejde i deres fag og stiftet familie, og de har således etableret et fundament for tilværelsen.
– Det er chokerende, siger Svend Aage Madsen om resultatet.
Mens kvinder ofte reagerer på psykisk mistrivsel ved at give udtryk for følelser, er mænd mere tilbøjelige til at reagere gennem adfærd, erklærer Svend Aage Madsen.
Her er en oversigt over reaktioner, som ses hyppigere hos mænd. Oversigten er lavet af Forum for Mænds Sundhed:
Udadreagerende adfærd:
Tilbagetrækningsreaktioner:
For at blive endnu klogere på screeningsteknik og kønsforskelle gennemfører Forum for Mænds Sundhed nu en undersøgelse, som er den første af sin art. 1.000 mænd får to sæt spørgsmål om deres mentale trivsel – det ene sæt er selvrapportering om trivsel – det vil sige ”den gammeldags måde”, det andet sæt er en blotlægning om nære fortrolige. 1.000 kvinder får samme sæt spørgsmål og fungerer som en slags kontrolgruppe.
Detaljer fra Forum for Mænds Sundheds undersøgelse fra februar bekræfter desuden antagelsen om, at fraværet af nære relationer er særlig udtalt blandt mænd, der er enlige, kortuddannede og uden for arbejdsmarkedet. I hver kategori er der cirka en tredjedel, som ikke har nogen at tale fortroligt med.
– Nogle af disse mænd bliver hægtet af og står tilbage på perronen, siger Svend Aage Madsen.
Han påpeger som et yderligere væsentligt aspekt, at enlige mænd er mere emotionelt sårbare end enlige kvinder. En måling har vist, at mænd generelt lægger mere vægt på at have en partner end kvinder, og det skyldes, at mange mænds eneste fortrolige er partneren.
– Familien er ikke den sikre bastion for rigtig mange mænd, som det har været, siger han.
Mænd uden for arbejdsmarkedet har selvsagt ikke arbejdskolleger at snakke med. Og når det gælder mænd, som er i arbejde, så er arbejdspladsen ikke samme sted som tidligere til at skabe et socialt netværk. Det viser et projekt, som Forum for Mænds Sundhed har gennemført i samarbejde med metalarbejdere og Dansk Metal. Man mødes ikke med arbejdskammerater. Man tager hjem.
Svend Aage Madsen siger, at mens kvinder reagerer med følelser på psykiske udfordringer, er mænds respons udadreagerende adfærd og/eller tilbagetrækningsreaktioner. Det kan være irritabilitet, rastløshed og vredesudbrud. Det kan være benægtelse af savn og signaler om at blive ladt i fred. Det kan også være ”arbejdsnarkomani” og misbrug af alkohol og stoffer samt spilafhængighed.
En rapport fra VIVE i oktober viser, at mænd med psykiske lidelser i højere grad end kvinder er ramt af andre sociale udfordringer såsom misbrug af alkohol, stoffer eller medicin og hjemløshed. Mænd kommer også oftere i fængsel.
For mænds vedkommende er der en kobling mellem psykiske lidelser og sociale udfordringer.
En rapport fra VIVE i oktober viser, at mænd med psykiske lidelser i højere grad end kvinder er ramt af andre sociale udfordringer såsom misbrug af alkohol, stoffer eller medicin og hjemløshed. Mænd kommer også oftere i fængsel.
Blandt 18-64-årige, der er registreret med en psykisk lidelse inden for de seneste fem år, er 26,1 procent blandt mændene sideløbende registreret med et misbrug, hjemløshed eller fængselsophold. Andelen blandt kvinderne er 9,9 procent.
Undersøgelsen viser desuden:
Andelen af personer i den erhvervsaktive alder uden en erhvervskompetencegivende uddannelse: Mænd 37,8 procent. Kvinder 31,8 procent.
Høj risiko for social eksklusion på grund af lav eller ingen beskæftigelse og samtidig psykisk lidelse og sociale udfordringer: Mænd 1,6 procent. Kvinder 0,7 procent.
VIVE-undersøgelsen er baseret på registerdata, og rapporten er udarbejdet for Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Svend Aage Madsen har været med til at vurdere rapporten før udgivelsen.
Et sundhedsparameter tyder på, at mænd også er sundhedsmæssigt udfordret. En rapport fra Rockwool Fonden i april viser, at mænd fra laveste indkomstgruppe er i dobbelt så stor risiko for død før pensionsalderen som kvinder i samme indkomstgruppe.
– Mange kvinder, som har det dårligt og måske får en diagnose og er i psykisk krise, søger nærhed med andre og snakker om det med andre. Mange mænd træder et skridt tilbage og satser på, at det bliver bedre, men så er risikoen, at de aldrig får delt det med andre. De åbner sig ikke. De begynder måske at dulme det og fx arbejde mere. Hvis det ikke virker, så kan alkohol og stoffer komme til – og senere måske en adfærd med aggressive reaktioner, siger han.
Svend Aage Madsen tror, at der er historiske forklaringer på den kønsmæssige forskel i reaktionsmønstre hos henholdsvis mænd og kvinder, som er i krise.
– Vi har jo levet i et knaphedssamfund, hvor man har delt kønsrollerne op på den måde, at kvinderne har taget sig af familien, hvor det har været hensigtsmæssigt at kunne forstå følelser og mærke efter, hvordan børn og andre familiemedlemmer har det. Omvendt har mænd haft arbejde, hvor det har været en fordel at skubbe følelser væk, uanset om de stod ved stansemaskinen på fabrikken, høstede i marken eller kørte som langturschauffør, siger han.
Svend Aage Madsen tror, at en forandring kan være på vej. Kvinder får nu videregående uddannelse i et omfang, så de overhaler mændene på dette punkt, hvilket ”leder nogle mænd til at konkludere, at kvinder, eliten og samfundet tager røven på dem”. Men den øremærkede barsel til mænd, som også er et resultat af ligestilling, kan efter hans opfattelse blive et modstykke til denne negative fortælling. Mænds engagement i forældreskabet bliver stigende, og mænd får en øget rolle som omsorgsperson, og det giver – som en sidegevinst – mere erfaring i at håndtere og udtrykke følelser.
Dog er dette en erfaring, som mænd uden partner, familie og børn ikke får del i, understreger han.
Svend Aage Madsen appellerer til, at politikere og fagfolk retter op på den kønsmæssige skævhed.
– Når man udformer politik om fysisk og psykisk sundhed, er det vigtigt at tage kønsaspektet med. Dette har det knebet med i Danmark, selv om WHO har lavet en strategi rettet mod mænd, hvor formålet også er at nedbringe overdødeligheden blandt mænd og tilpasse sundhedsvæsnets tilbud til mænd, herunder de særligt sårbare grupper af mænd, siger han og erindrer om, at den danske regering formelt har tilsluttet sig strategien, og at Sundhedsstyrelsens repræsentant deltog i den konkrete formulering af strategien. Kvinders unikke vilkår er opdaget, og der findes specialer i kvindemedicin, noterer han.
Det primære greb vil ifølge Svend Aage Madsen være at acceptere, at der er brug for en særlig tilgang for at kunne yde den bedst mulige hjælp til mænd med mentale problemer.
– Derfor skal der gerne etableres uddannelse og kompetencer i sundhedspersonalet til bedre forebyggelse, opsporing og behandling, siger han.
Svend Aage Madsen siger om psykologer specifikt, at de har en central opgave med at gøre det til et professionelt fænomen at forholde sig til køn, herunder det mandlige køn.
– Mænd opsøger sjældnere end kvinder læge og psykolog, og her har psykologer et medansvar. Fx er der på mange selvstændige psykologers hjemmesider blomstrende æbletræer, kornmarker med valmuer og solnedgang over havet. Kig også på, hvordan tilbuddene om terapi er beskrevet. Det er svært for mænd at se, at dette her er noget for dem, siger han.
– Psykologer kan også være med til at undervise andre aktører i, hvordan de opdager mænd, der har det skidt. Det kan være i jobcentre, a-kasser, fagforeninger og andet, påpeger Svend Aage Madsen.
