Af en eller anden grund er der mange medlemmer i Dansk Psykolog Forening, som ikke kender Selskab for Børnesagkyndige, siger selskabets formand Lise Andersen.
Det ærgrer hende, for mange forskellige offentlige myndigheder har behov for selskabets psykologer. Samtidig giver det 12 år gamle selskab et fagligt fællesskab inden for et felt i en rivende udvikling, hvor der i øjeblikket arbejdes tæt sammen med Dansk Psykolog Forening om en certificeringsordning, der både sikrer medlemmerne og aftagerne af ydelserne.
– Det er utrolig interessant, når man sidder oppe ved siden af dommerne i en retssal. Det er et helt andet psykologarbejde end at have egen praksis. Naturligvis træffer psykologerne ikke beslutningerne, men vi er med til at rådgive. Og vi bliver lyttet til og kan sætte vores faglige kompetencer og viden i spil. For den enkelte psykolog kan det være en interessant og afvekslende arbejdsopgave på måske tre timer til forskel fra lange terapiforløb i egen praksis, fortæller Lise Andersen, der selv er specialist i børnepsykologi og er børnesagkyndig ved siden af sin psykologpraksis i Holte Midtpunkt.
Som formand for Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige vil hun anbefale både det faglige fællesskab og de store muligheder, som arbejdsopgaverne giver.
– Som børnesagkyndig arbejder vi for at få barnets perspektiv på banen og forsøger at finde ud af, hvilket relationelt miljø barnet vokser op i. Det er spændende at afdække, hvad der foregår, når et skilt forældreskab ikke fungerer, fortæller Lise Andersen.
Den privatpraktiserende psykolog kan som børnesagkyndig have mange forskellige opgaver, hvis man både er interesseret og vidende om området. Inden for det familieretslige felt laver den privatpraktiserende psykolog uafhængige børnesagkyndige undersøgelser for Familieretshuset, som omhandler bopæls-, forældremyndigheds- og samværsproblematikker.
For selvom Familieretshuset allerede har børnesagkyndige ansat, er der undertiden brug for psykologundersøgelser af udenforstående for at sikre retssikkerheden, understreger Lise Andersen.
Domstolene anvender sagkyndige konsulenter, der sidder ved siden af dommeren under retssager om forældremyndighed, bopæl og samvær og bidrager også her med børnesagkyndige undersøgelser og formidler en forståelse af de dokumenter, som retten indhenter fra forskellige instanser, eksempelvis fra skoler og kommuner. I et tæt samarbejde mellem psykologen og dommeren har psykologens viden indflydelse på de beslutninger, som dommeren træffer.
En af de modeller, som retterne også kan benytte sig af, er at bruge de børnesagkyndige psykologer som konfliktmægler mellem forældrene, og her bliver alle de familieterapeutiske redskaber og viden om børns udvikling og familiedynamikker bragt i spil.
– Ved børnesagkyndige undersøgelser spidser du din psykologblyant, når du skal finde ud, hvad det er for et menneske, der sidder foran dig. Her bruger du klinisk psykologi og dermed din psykologfaglighed og skal genkende mønstre og magtstrukturer og for eksempel hitte rede i, når mor siger, at far, der sidder som en rar og venlig mand over for en, udøver fysisk og psykisk vold.
– Det er fantastisk at være med helt derude, hvor beslutningerne bliver taget, og der er hårdt brug for vores arbejde, understreger Lise Andersen, der fortæller, at Familieretshuset også udnævner børnesagkyndige til børne- og ungeudvalg i landets kommuner, som også er en opgave, eksterne psykologer laver.
Psykolog Lise Andersen har selv været medlem af selskabet i knap et årti. Her har hun i de senere år været en del af styrelsen og i det seneste halvandet år været formand.
Et af selskabets særlige indsatsområder er i øjeblikket en certificeringsordning af medlemmerne, som er på Dansk Psykolog Forenings politiske dagsorden. Lise Andersen kan nemlig ikke anbefale, at man som psykolog påtager sig arbejdet uden forinden at få supervision i forhold til, hvad man som psykolog kan, skal og ikke mindst må.
– I samarbejde med Dansk Psykolog Forening pusher vi en dagsorden med en certificeringsordning, der klæder psykologerne på til både at være børnesagkyndige og til at lave forældrekompetenceundersøgelser. Man kan nemt komme til at træde forkert og bruge unødigt lang tid på opgaverne, hvis man ikke har fået uddannelse og supervision, for området har en kompliceret lovgivning, som man skal have styr på, siger Lise Andersen og understreger:
– En certificeringsordning vil derfor både sikre, at den enkelte psykolog hurtigt kan navigere i det komplekse landskab og komme hurtigere på plads og dermed løse opgaven, og samtidig vil en certificeringsordning sikre kvaliteten til dem, der køber ydelsen.
Børnesagkyndig Selskab er for nylig blevet udvidet til også at inkludere de psykologer, der arbejder på det socialretslige område. De laver eksempelvis forældrekompetenceundersøgelser, sidder i Ungdomskriminalitetsnævnet udnævnt af politiet, i børne- og ungeudvalg i kommunerne udpeget af Familieretshuset eller er børnedommere.
I øjeblikket har selskabet mellem 150 og 200 medlemmer, men interessen og efterspørgslen af ydelserne er stigende, dels på grund af børn og unges mistrivsel, men også fordi selskabet har fået et Ungdomskriminalitetsnævn.
I en lang periode efter kommunalreformen har mange kommuner valgt at lave familiekompetenceundersøgelserne in house, men med tiden har de fundet ud af, at det er dyrt at uddanne egne psykologer, for de særligt specialiserede psykologer kan søge andre ansættelsessteder, og så mangler man igen de kompetencer, man har brug for.
Derfor har det vist sig at være nemmere at bruge eksterne psykologer til at udføre opgaven.
Lise Andersen fortæller, at selskabet er en måde at finde et fagligt selskab og mulighed for at kvalitetsudvikle arbejdsfeltet både for den enkelte og feltet generelt. Her kan man tilmelde sig ved at henvende sig til Dansk Psykolog Forening, og som medlem modtager man et nyhedsbrev, der kommer ca. hver anden måned, og kan læse mere om arrangementerne på Facebook. Selskabet afholder samtidig en årskonference samt to møder om året, der finder sted i både Aarhus og i København.
En af de opgaver, som selskabet også udfylder, er at være et sted, hvor man som psykolog kan finde støtte med ligesindede kolleger, for undertiden kan arbejdet og opgaverne være stormombruste, når forældre ikke er enige i psykologens vurdering og undersøgelse. Som psykolog træder man ind i et meget konfliktfyldt felt, og man kan risikere selv at blive skydeskive og genstand for konflikten.
Eller som Lise Andersen fortæller, vil forældre nogle gange gå meget langt for at skabe tvivl om undersøgelserne og få dem omstøbt. Her oplever selskabet, at det især er de børnesagkyndige undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser, som står for skud og har fået mediernes opmærksomhed.
I øjeblikket arbejder selskabet på at oprette en forsikringsordning, der yder bistand til psykologer, der ryger ud i problemer med forældre eller andre, som er utilfredse med den enkelte psykologs undersøgelse eller bistand. Selvom selskabet forsøger at støtte medlemmerne, kan selskabet ikke selv tilbyde medlemmerne juridisk bistand, hvis man i sjældne tilfælde bliver civilstævnet. Hertil kan forældres utilfredshed også resultere i forskellige medieproblematikker, som det enkelte medlem skal have hjælp til at håndtere.
– Det er et pudsigt problem, for både forældre, advokater og andre er utroligt interesserede i psykologers ydelser på området. Folk er meget glade for at få undersøgelserne, men de kan som sagt også blive rasende over resultatet, for nogle gange kan vores undersøgelser falde anderledes ud, end hvad den enkelte forælder lige umiddelbart selv havde vurderet, og det kan naturligvis give anledning til utilfredshed.
– Det skal dog ikke afskrække nogen, da det er et spændende og afvekslende job, hvor man kan gå ind i de dynamikker, der foregår, få barnets perspektiv på banen og formidle det relationelle miljø, barnet lever i. Her er virkelig mange muligheder, hvis man er interesseret. Vores arbejde bliver efterspurgt, og der er simpelthen ikke nok psykologer til at løfte de mange opgaver, slutter Lise Andersen.
