Specialistuddannelser

Her finder du information om alle Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser.

Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser er specialiseret efteruddannelse funderet i praksis og forskning for autoriserede psykologer.

Specialistuddannelserne består af

  • 3 års praksisarbejde inden for specialet
  • 200 timers supervision (160 timer for Specialist i Psykoterapi)
  • 40 timers personligt udviklingsarbejde (80 timer for Specialist i Psykoterapi)
  • 360 timers teori

Specialistuddannelserne kan færdiggøres på 3-5 år.

Specialist i Psykoterapi

Her kan du læse om, hvordan du bliver specialist i Psykoterapi. Du finder information om uddannelsens opbygning herunder krav til praksisarbejde, teori, supervision og personlig udvikling.

Psykoterapi

Specialist i Klinisk børne- og ungepsykologi

Her kan du læse om, hvordan du bliver specialist i Klinisk Børne- og Ungepsykologi. Du finder information om uddannelsens opbygning herunder krav til praksisarbejde, teori, supervision og personlig udvikling.

Klinisk Børne- og Ungepsykologi

Specialist i Klinisk Neuropsykologi med børn og unge

Her kan du læse om, hvordan du bliver specialist i Klinisk Neuropsykologi med børn og unge. Du finder information om uddannelsens opbygning herunder krav til praksisarbejde, teori, supervision og personlig udvikling.

Klinisk Neuropsykologi m. børn og unge

Specialist i Klinisk Neuropsykologi

Her kan du læse om, hvordan du bliver specialist i Klinisk Neuropsykologi. Du finder information om uddannelsens opbygning herunder krav til praksisarbejde, teori, supervision og personlig udvikling.

Klinisk Neuropsykologi

Specialist i Sundhedspsykologi

Her kan du læse om, hvordan du bliver specialist i Sundhedspsykologi. Du finder information om uddannelsens opbygning herunder krav til praksisarbejde, teori, supervision og personlig udvikling.

Sundhedspsykologi

Specialist i Psykopatologi

Her kan du læse om, hvordan du bliver specialist i Psykopatologi. Du finder information om uddannelsens opbygning herunder krav til praksisarbejde, teori, supervision og personlig udvikling.

Psykopatologi

Specialist i Psykotraumatologi

Her kan du læse om, hvordan du bliver specialist i Psykotraumatologi. Du finder information om uddannelsens opbygning herunder krav til praksisarbejde, teori, supervision og personlig udvikling.

Psykotraumatologi

Specialist i Gerontopsykologi

Her kan du læse om, hvordan du bliver specialist i Gerontopsykologi. Du finder information om uddannelsens opbygning herunder krav til praksisarbejde, teori, supervision og personlig udvikling.

Gerontopsykologi

Specialist i Pædagogisk Psykologi

Her kan du læse om, hvordan du bliver specialist i Pædagogisk Psykologi. Du finder information om uddannelsens opbygning herunder krav til praksisarbejde, teori, supervision og personlig udvikling.

Pædagogisk Psykologi

Specialist i Arbejds- og Organisationspsykologi

Her kan du læse om, hvordan du bliver specialist i Arbejds- og Organisationspsykologi. Du finder information om uddannelsens opbygning herunder krav til praksisarbejde, teori, supervision og personlig udvikling.

Arbejds- og Organisationspsykologi

Retningslinjerne for specialistuddannelserne

Læs retningslinjerne

Sådan ansøger du om specialistgodkendelse

Du søger om specialistgodkendelse i MitDP under menupunktet ‘Specialistoverblik’.

Du kan registrere alle dele af uddannelsen i dit specialistoverblik og undervejs se, hvor langt du er uddannelsen.

Du kan få vejledning til, hvordan du bruger dit specialistoverblik i vores guide til specialistoverblikket. Du kan også kontakte os på specialistuddannelser@dp.dk, hvis du har et konkret spørgsmål, som vi kan hjælpe dig med.

Når du er klar til at aflevere din ansøgning, bedes du kontakte sekretariatet på specialistuddannelser@dp.dk. Sekretariatet påbegynder herefter behandlingen af din ansøgning. Du kan forvente en sagsbehandlingstid på 3-4 måneder. Når du er godkendt som specialist, får du tilsendt dit digitale specialistdiplom. Administrationsgebyret for godkendelse er 4200,- kr. (gældende pr. 1. januar 2022).

FAQ: Spørgsmål og svar om specialistuddannelserne og specialistoverblikket

Find svar på spørgsmål om hvem der kan blive specialist, hvorfor det kan være en fordel at være specialist, hvilke kurser og kursusudbydere der arrangerer specialistuddannelserne. Og se regler for barsel og orlov under uddannelsen, merit fra specialpsykolguddannelsen og andre særlige vilkår.

  • Gode argumenter over for din arbejdsgiver, hvis du ønsker at blive specialist:

    • DP’s specialistuddannelser er postgraduate uddannelser. Specialistuddannelserne bygger oven på autorisationen ved, at duher får en høj specialiserede viden og kompetenceudvikling inden for et udvalgt psykologisk speciale.
    • Den faglige specialisering er en naturlig del af det psykologiske fag, på samme måde som fx læger specialiserer sig inden for psykiatri, pædiatri.
    • Som psykolog er du dit eget arbejdsredskab og derfor er der brug for konstant og vedvarende specialisering. For at udvikle og opretholde en høj specialiserede psykologisk praksis indbefatter det således egen-terapi, supervision og løbende teoretisk opdatering, hvilket er reflekteret i specialistuddannelserne.
    • De psykologiske problemstillinger er komplekse og derfor er der brug for specialisering – og herunder forskellig former for specialisering.
    • Økonomi og effektivitet er en del af et organisatorisk grundkrav på de fleste arbejdspladser. Derfor skal den psykologiske behandling også være på et yderst specialisererede niveau – med specialistuddannelserne øges muligheden for bedre kvalitet og effektivitet i behandlingen.
    • Psykologien reflekterer det samfund, vi lever i, og derfor opstår der løbende nye tendenser, du som psykolog skal opnå indsigt i, fx nye kønsidentiteter.
    • Psykologer varetager ofte supervisionsopgaver både af andre faggrupper og af andre psykologer. En specialistuddannet psykolog kan supervisere til både autorisation og specialist. En kvalificeret supervision skaber kvalitet i opgavevaretagelsen.
  • Du kan finde og tilmelde dig Dansk Psykolog Forenings specialistkurser i kursuskalenderen. Kursuskalenderen indeholder alle aktuelt udbudte kurser fra DP centralt og decentralt (kredse, sektioner og selskaber). Du kan søge specifikt på kurser der giver merit til specialisering-, forskning og supervisionsmodulerne. Kurser og uddannelser udbudt af private udbydere uden for DP vises ikke i DP’s kursuskalender.

  • Du skal være medlem af Dansk Psykolog Forening for at søge om specialistgodkendelse. Her kan du læse mere om, hvordan du melder dig ind i DP.

    Du bevarer din status som specialist, selvom du melder dig ud af Dansk Psykolog Forening.

  • Ja, hvis du er medlem af Dansk Psykolog Forening kan du tage en specialistuddannelse. Det gælder også for deltidsansatte. Når du registrerer din praksis i det digitale specialistoverblik, skal du angive dit ugentlige timetal i den pågældende ansættelse, så regner systemet dine timer ud.

  • Du søger om specialistgodkendelse gennem dit digitale specialistoverblik i Mit DP, det er er en selvbetjeningsløsning, der giver dig mulighed for at holde styr på alle de aktiviteter, du har gennemført i din specialistuddannelse.

    Specialistoverblikket viser, hvor langt du er i din specialistuddannelse på baggrund af dine registreringer af teori, praksiserfaring, personligt udviklingsarbejde og supervision. Du kan registrere uddannelse, supervision og erfaringer i dit specialist- og supervisoroverblik, når det passer dig. Vi behandler dine registreringer løbende, og du kan se på farven af din registrering, hvor langt vi er med behandlingen af dine anmodninger. Du modtager en mail, når en ny anmodning er behandlet.

    Hvad betyder farverne i specialistoverblikket?

    • Gul: Din registrering afventer behandling.
    • Sort: Din anmodning er godkendt.
    • Rød: Din anmodning er afvist.

    Når en registrering er godkendt, vises den som grøn i optællingen øverst på specialistretningens egen side, hvor merit optælles i procent.

    Du kan med fordel se vores Guide til specialistoverblikket – så kommer du godt fra start.

    Sådan søger du om godkendelse

    Det digitale specialistoverblik åbner for din ansøgning om godkendelse, når du har registreret alle elementer af din uddannelse. Du kan forvente en sagsbehandlingstid på 3-4 måneder. Når din ansøgning er godkendt, får du automatisk tilsendt faktura for administrationsgebyr for vurdering af ansøgningen og når det er betalt kan du finde dit diplom på Mit DP. Se også vejledning til ansøgning om godkendelse, diplomudstedelse og betaling af administrationsgebyr i Guiden her

  • Du kan begynde teoridelen af din specialistuddannelse, så snart du er færdiguddannet som kandidat.
    Supervision, der er modtaget, efter du har indsendt din endelige ansøgning om autorisation til Psykolognævnet, kan indgå i en specialistuddannelse, hvis den lever op til de øvrige krav til supervision for specialistuddannelser.

  • Når du søger om specialistgodkendelse, opkræves du et administrationsgebyr på 4.200 kr. (gældende fra 1. januar 2022).

    Administrationsgebyret er fastsat på GF21 i forbindelse med godkendelsen af budget 2021-2024. Gebyret dækker en mindre del af de samlede udgifter, der bruges på følgende ydelser (resten og hovedparten af udgifterne dækkes af kontingentmidlerne):

    • Brug af den digitale specialistansøgning, herunder løbende opfølgning og rådgivning fra sekretariatet
    • Automatisk tilføjelse af godkendt teori til din ansøgning, når kursusudbyderen indberetter din kursusdeltagelse (husk at kursusudbyderen skal registrere dig med den mailadresse, som du benytter ved login til MitDP)
    • Godkendelse og rådgivning vedr. godkendelse af supervisionstimer, når timerne er gennemført
    • Godkendelse og rådgivning vedr. godkendelse af personligt udviklingsarbejde
    • Løbende vurdering af kurser, som søges godkendt til specialistuddannelserne
    • Løbende stillingtagen til brug af alternativ supervisor, der kræver vurdering i fagnævn
    • Løbende stillingtagen til ansøgninger om dispensation for forhold der afviger fra retningslinjerne
    • Endelig godkendelse og udstedelse af digitalt diplom
  • For at sikre at din specialistuddannelse har en vis aktualitet gælder det, at samlet set 100 timer inden for supervision og teori, skal være gennemført inden for de seneste 8 år op til godkendelse.

  • Du finder krav til dokumentation til alle dele af specialistuddannelserne i retningslinjerne til specialistuddannelserne.

  • Undervisning på kurser godkendt til specialistuddannelserne kan gennemføres virtuelt, når:

    • Kursusbeskrivelsen efterleves
    • Underviser(e) er de(n) samme
    • Deltagerne deltager efter de gældende regler for specialistuddannelsen
    • Underviser vurderer, at den virtuelle undervisning skaber et relevant pædagogisk afsæt for læring

    Det er en forudsætning, at deltagerne deltager med kameraet tændt, så underviser/kursusleder kan se deltagerne under hele undervisningsforløbet og administrere fremmødereglerne.

    Ved kurser, der indeholder metodetræning, skal der anvendes en virtuel undervisningsform og -platform, hvor deltagerne har mulighed for at træne metoden virtuelt og underviser kan observere metodetræningen. Det giver nogle naturlige grænser for deltagerantallet på kurser, der indeholder metodetræning. Deltagerantallet ved virtuel undervisning besluttes ud fra undervisers/kursusleders pædagogiske og læringsmæssige vurdering ift. kursets formål.

    Det er kursusudbyders ansvar både at sikre at rammer, deltagerantal, m.m. udformes så den virtuelle undervisning lever op til kursets formål samt at sikre, at fremmødereglerne efterleves.

  • Teori gennemført under barsel- og orlovsperioder kan godkendes i din specialistuddannelse.

    Barsel og orlovsperioder tæller ikke med i din praksiserfaring til specialistuddannelserne. Når du registrerer praksiserfaring til din specialistuddannelse, skal barsel og orlovsperioder derfor ikke medtages.

    Hvis du deltager i uddannelser, hvor der indgår supervision, kan supervisionen kun tælle med i din specialistuddannelse, hvis den er udført uden for barsel eller orlovsperioden. Sagssupervision kræver, at der findes aktuelt materiale, som du kan superviseres i.

  • Du kan have op til 2 specialistgodkendelse.

    Du finder de specifikke retningslinjer for ansøgning om specialistgodkendelse nr. 2 i retningslinjerne til specialistuddannelserne.

  • Hvis du er specialpsykolog, kan du få merit fra dele af din specialpsykologuddannelse, hvis du søger om at blive specialistgodkendt.

    Vær opmærksom på, at du højst kan opretholde to specialistuddannelser, hvoraf det gælder fra 1. januar 2024, at specialpsykologuddannelsen tæller som den ene.

    Du finder de specifikke retningslinjer for merit fra Specialpsykologuddannelsen i retningslinjerne til specialistuddannelserne.

  • Kurserne kan være udbudt af:

    • Dansk Psykolog Forenings afdeling for Kurser og Uddannelse
    • Faglige selskaber i Dansk Psykolog Forening kan være specialistbærende, og derfor udbyde deres egne kurser. De specialistbærende faglige selskaber understøtter specialistuddannelserne ved at udbyde kurser indenfor det konkrete specialistmodul og ved at udpege fagnævnsmedlemmer til at indgå i det vigtige arbejde med at administrere og udvikle specialistuddannelserne i samarbejde med sekretariatet.
    • Kursusudbydere, der udbyder relevante kurser, der er godkendt til specialistuddannelserne. (Læs om forhåndsgodkendelse af kurser)

    Alle kurser der er godkendt til DP’s specialistuddannelser kan findes i kursuskalenderen

  • Inden din endelige anmodning om godkendelse til specialist, kan du med fordel tjekke dit overblik for nedenstående typiske fejl.

    Tjek dit overblik:

    • Er der underskrift på alle dine beviser til supervision og personlig udvikling?
    • Er din supervision og personlige udvikling evalueret af både dig og din supervisor? Vær opmærksom på, at I begge skal have sat kryds i ”tilfredsstillende” for, at det kan godkendes.
    • Har du vedhæftet dokumentation for minimum 3 års fuldtidsbeskæftigelse indenfor specialet til registreringer af praksiserfaring? Vær opmærksom på, at du skal dokumentere både tidsperioden og indholdet i dine ansættelser efter autorisation.
    • Har du dobbeltregistreringer af kurser og uddannelser? I det tilfælde skal du skrive til specialistuddannelser@dp.dk.
    • Har du fejl i anmodninger, der står i gult? Du kan selv slette anmodninger med fejl og herefter oprette anmodningen på ny.
    • Er du tæt på at være færdig, men har mange kursusanmodninger, som afventer sekretariatets behandling? Skriv til specialistuddannelser@dp.dk, for at starte den indledende sagsbehandling.

Sådan virker det

Sådan får du overblik over din specialistuddannelse – se video