Systematisk efteruddannelse er en del af overenskomstaftalen imellem regionerne og Dansk Psykolog Forening. Målet er at udvikle privatpraktiserende psykologers færdigheder og kompetencer til at kunne behandle alle målgrupper, som er omfattet af psykologordningen.
Hvor meget kan jeg få refunderet?
I overenskomstperioden fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2026, kan du få refunderet max 1500 kr. pr. kursusdag i op til 2 kursusdage pr. år.
Du kan modtage refusion for max. 2 kursusdage i hvert kalenderår.
En kursusdag svarer til 6 timers undervisning (uden pause).
Et kursus af samlet 6 timers varighed, som afholdes over flere dage, betragtes derfor som én kursusdag.
Kursus godkendt til systematisk efteruddannelse afholdt i overenskomstperioden 1. juli 2023 – 30. juni 2026 |
Max refusion |
1. juli – 31. december 2023 (hvis refusion ikke allerede er modtaget i første halvdel af året) | 2 x 1500 kr. = 3000 kr. |
1. januar – 31. december 2024 | 2 x 1500 kr. = 3000 kr. |
1. januar – 31. december 2025 | 2 x 1500 kr. = 3000 kr. |
1. januar – 30. juni 2026 | 2 x 1500 kr. = 3000 kr. |
Refusion i alt i overenskomstperioden | 12000 kr. |
Hvordan får jeg refusion?
For at få refusion, skal du logge på www.zexpense.dk. Se hvordan du bruger afregningssystemet.
Du kan søge refusion for kurser afholdt i indeværende kalenderår. Hvis kurset er afholdt i 2024, skal du derfor søge inden udgangen af året.
Du kan først søge om refusion, når kurset er afholdt, og du har modtaget dit kursusbevis. Kursusbeviset indsendes sammen med din anmodning om refusion.
Der kan være op til 1 måneds sagsbehandlingstid på din udbetaling af refusion.
Her ser du kommende godkendte kurser til systematisk efteruddannelse. Du kan som psykolog med ydernummer få tilskud til disse kurser. Vi opdaterer løbende oversigten.
Andre kursusudbydere end DP | Start |
Grundkursus i klinisk hypnose del 3 v. Inge Guldal | 02.11.24 |
5.5 Lovgivning og Etik, børn og unge v. Marie Tolstrup | 04.11.24 |
Emotionsfokuseret Terapi (EFT) v. Niels Bagge | 06.11.24 |
Grundkursus i hypnoterapi og selvhypnose del 2 v. Jannie Kildested | 08.11.24 |
EMDR del 1 d. 8-11 november 2024 i Århus v. Sophie Hallin Iuel- Brockdorff | 08.11.24 |
Defusing og debriefing v. Henrik Lyng m.f. | 11.11.24 |
Behandling af børn og unge med EMDR v. Dagmar Eckers | 21.11.24 |
Ego state kursus (modul 2) v. Lone Kærvang | 26.11.24 |
Videreuddannelse i psykoterapi og legeterapi med børn og unge modul IV | 26.11.24 |
De Tre Principper | 10.12.24 |
5 dages kursus i ISTDP – dynamisk korttids terapi v. Majken Sonne | 01.01.25 |
Integrativ psykoterapi/ kognitiv hypnoterapi ved depression v. Lone Kærvang | 11.01.25 |
11 dages traumeuddannelse v. Sanne Romdal og Deborah Lee (UK) | 13.01.25 |
Grundkursus i klinisk hypnose del 1. v. Inge Guldal | 18.01.25 |
Transdiagnostisk Assessment – udredning og behandlingsplanlægning v. Center for Relationsbehandling | 30.01.25 |
Grundkursus i klinisk hypnose del 2. v. Inge Guldal | 01.02.25 |
Traumebehandling v. Kant Psyk, Henrik Lyng og Ziggie M. Vesterlund | 03.02.25 |
Diagnostik og psykopatologi v. Sune Bo Hansen m.fl. | 25.02.25 |
Introduktion til Intensiv Dynamisk Korttidsterapi Afholdt af ISTDP-Instituttet v. Jeanne Isaksen | 26.02.25 |
Introduktion til Schematerapi v. Johanne Stentoft | 27.02.25 |
Ego state terapi og traumebehandling v. Lone Kærvang | 01.03.25 |
Precore ISTDP grundkursus 38 i Aarhus v. Bjarne Thannel | 12.03.25 |
Introduktionskursus i BERT (BodyEssence Re-Sourcing Therapy) v. Henrik Juul | 20.03.25 |
OCD – nyeste viden og behandling v. Malene Klindt Bohni | 24.03.25 |
Erickson inspireret hypnose del II v. Grethe Bruun | 05.04.25 |
Grundkursus i hypnoterapi del 1 + 2 Porreres, Mallorca v. Jannie Kildested | 25.05.25 |
ACT – Acceptance & Commitment Therapy (30 timer) v. Monica Trærup | 26.05.25 |
Du kan som kursusudbyder få et kursus godkendt til systematisk efteruddannelse, hvis følgende kriterier er opfyldt:
En godkendelse til systematisk efteruddannelse gælder for den konkrete kursusafholdelse, som der er ansøgt om. Hvis du afholder kurset igen, skal du søge om kursusgodkendelse på ny.
Det er gratis at søge om kursusgodkendelse til systematisk efteruddannelse.
Særlige opmærksomhedspunkter:
En kursusgodkendelse til systematisk efteruddannelse forudsætter imødekommelse af følgende kriterier for kurser på specialistniveau:
Undervisers kompetencer:
Deltagerforudsætninger: Holdet skal sammensættes, så det lever op til deltagerforudsætningerne:
Der er ikke nogen øvre grænse for antal deltagere udover dem, som de fysiske og pædagogiske rammer sætter.
Indholdsmæssig relevans: Kursets indhold skal falde inden for temaer og emner for systematisk efteruddannelse, som er udvalgt af arbejdsgruppen for gældende overenskomstperiode.
Kursusbevis: Kursusudbyder er forpligtet til at udstede et kursus- eller deltagerbevis til kursister for gennemført kursusdeltagelse. Af kursusbeviset bør følgende fremgå:
I forbindelse med udstedelse af kursusbevis er det kursusudbyders ansvar at administrere fremmødereglerne herunder stillingtagen til imødekommelse af fremmødekravet.
Fremmødekrav: Det forudsættes som udgangspunkt, at kursisten deltager i kurset 100% af det godkendte timetal. Ved mere end 10 procents fravær skal kursusudbyder/underviser tage stilling til, om der kan udstedes et kursusbevis. Hvis der ikke kan udstedes et kursusbevis pga. for højt fravær, kan der i stedet udstedes et deltagerbevis med reduceret timetal. Tvivl og tvister afgøres lokalt.
Virtuel undervisning: Det er en forudsætning ved virtuel undervisning, at deltagerne deltager med kameraet tændt, så underviser/kursusleder kan se deltagerne under hele undervisningsforløbet og administrere fremmødereglerne. Ved kurser, der indeholder metodetræning, skal der anvendes en virtuel undervisningsform og -platform, hvor deltagerne har mulighed for at træne metoden virtuelt, og underviser kan observere metodetræningen. Dette giver nogle naturlige grænser for deltagerantallet på kurser, der indeholder metodetræning. Deltagerantallet ved virtuel undervisning besluttes ud fra undervisers/kursusleders pædagogiske og læringsmæssige vurdering ift. kursets formål. Det er kursusudbyders ansvar både at sikre, at rammer, deltagerantal, m.m. udformes så den virtuelle undervisning lever op til kursets formål samt at sikre, at fremmødereglerne efterleves.
Krav til ansøgning
Vedlæg følgende obligatoriske bilag til din ansøgning:
Sagsbehandling af ansøgninger
Alle ansøgninger om godkendelse af kurser til systematisk efteruddannelse vurderes af sekretariatet i Dansk Psykolog Forening ud fra gældende retningslinjer for Systematisk efteruddannelse.
Når du indsender din ansøgning, vurderer sekretariatet i Dansk Psykolog Forening samtidig, om dit kursus kan godkendes til Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser.
Sekretariatet kontakter dig, når din ansøgning er behandlet. Der kan forekomme længere sagsbehandling på op til 3 måneder.
Du kan anke afgørelser om godkendelse af konkrete kurser til fondsbestyrelsen. Det gør du ved at sende en mail til kursuscenter@dp.dk med en udførlig beskrivelse af begrundelsen for din klage. Klagen skal indeholde en konkret beskrivelse af, hvordan kurset lever op til samtlige kriterier for godkendelse af kurser til systematisk efteruddannelse. Samt en vedhæftning af den afgørelse der klages over. Fondsbestyrelsens afgørelser er endelige og kan ikke ankes.
Følgende temaer og emner er gældende for systematisk efteruddannelse i indeværende overenskomstperiode.
Tema 1: Psykopatologi, diagnostik, udredning og behandlingstilrettelæggelse
Diagnostik og differentialdiagnostik i forhold til overenskomstens henvisningskategorier.
Somatiske tilstande:
Casebaseret psykologisk udredning og behandlingstilrettelæggelse
Tema 2: Behandling af psykologordningens henvisningskategorier
Inddragelse af pårørende i behandlingen og rammer for behandling af grupper og par. Der skal henledes opmærksomhed på, at et kortere kursus på eksempelvis 2 dage kun kan give meget overordnede retningslinjer for inddragelse af pårørende og rammer for par- og gruppeterapi.
Tema 3: Jura og overenskomst ift. samarbejde, udveksling og dialog med andre faggrupper
Hvordan relevant lovgivning håndteres etisk og psykologfagligt i relation til opgaverne indenfor praksisoverenskomsten, fx psykologloven og bekendtgørelser (journalføring og opbevaring heraf, tavshedspligt, samtykke, udlevering af oplysninger m.v.) og persondataforordning samt viden om tilbud i den øvrige sundhedssektor.